Mini-SFO

Mini-SFO er et alternativ til børnehaven og en mulighed for en overgang mellem børnehaven og skolen. Fuldtidstilbud til de børn som starter i skole den efterfølgende sommer.

Har du et barn, der skal begynde i skolens børnehaveklasse til august,  har vi et tilbud om pasning i Mini-SFO. Der er Mini-SFO på kommunens 4 folkeskoler i perioden 1. januar til 31. juli.

Mini-SFO - kriterier for optagelse

Kriterier for Mini-SFO

Hvem kan optages og hvor mange?

Skal dit/jeres barn begynde i skolens børnehaveklasse fra 1. august, kan du søge om, at barnet starter i Mini-SFO til januar samme år, som skolen starter i august. På hver af skolerne optages:

Rungsted Skole og Usserød Skole 20 børn 

Vallerødskolen og Hørsholm Skole 25 børn

Yderligere informationer på Skolestart

Indmeldelse/Udmeldelse?

Bliver dit/jeres barn optaget i Mini-SFO udmeldes det automatisk af børnehaven pr. 31.12, hvis barnet går i en af Hørsholm Kommunes institutioner.
Hvis barnet går i en privat institution, skal forældre selv udmelde barnet efter de regler, der gælder for den enkelte instituion

Ønskes tilmelding til Mini-SFO og bliver dit/jeres barn optaget i Mini-SFO, vil dit/jeres barn automatisk overgå til SFO pr. 01.08, når dit/jeres barn skal starte i skolen.

Hvis ikke du/I ønsker tilmelding til Mini-SFO, skal du/I tilmelde dit/jeres barn til SFO pr. august via den digitale skoleindskrivning. 

Åbningstid

Mini-SFO er åben på alle skoledage, i ferier og på fridage kl. 7.00-17.00. Dog er der lukket i uge 29.

Kontakt

Center for Dagtilbud og Skole
Ådalsparkvej 2
2970 Hørsholm

Telefon 4849 5250
dos-post@horsholm.dk