Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Læs mere om vores genbrugsplads her

Du kan se Genbrugspladsens placeringen på et kort her.

Du skal aflevere affaldet sorteret og i klare plastsække. Derved kan mest muligt blive genbrugt og resten kan få den miljømæssige bedste efterbehandling. Hvis du er i tvivl om en affaldstype, kan du henvende dig til pladsens faste personale, som kan hjælpe dig med at vise, hvilken container dit affald skal i.

Du skal sortere affaldet i følgende affaldstyper:

Affaldstyper
Affaldstype Eksempel
Affald til neddeling Madrasser, gulvtæpper
Affald til fyldplads Keramik, toiletter, håndvaske, spejle, glaserede tegl og fliser
Asfalt
Batterier 
Beton Havefliser, cementfliser, betonbrokker
Deponi Blød PVC, aske, isoleringsmaterialer
Dæk Bildæk, trailerdæk, motorcykeldæk
Elektronik-affald  Fjernsyn, video, stereoanlæg, computer, el-værktøj
Farligt affald  Malingsrester, spildolie, medicin, lysstofrør, opløsningsmidler
Flasker og glas  Vinflasker, rene syltetøjsglas
Gipsplader Pladestykker, lofter
Haveaffald  Smågrene, blade, græs
Hårde hvidevarer Komfur, vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine
Ikke støvende asbest  Hele tagplader
Jern og metal Jernrør, metaller, cykelstel, barnevogne
Jord og sten Ren uforurenet jord (max 1 m3), marksten, natursten
Kølemøbler  Køleskabe, frysere
Papir  Aviser, ugeblade, telefonbøger
Pap  Papkasser, paprør, bølgepap
PVC til genanvendelse Tagrender, kloakrør
Rødder og stød Rødder, store grene, stød
Småt brændbart Maks. 100x50x50 cm, kompakte dele kams. 100x20x20 cm
Stort brændbart Møbler, brædder. Maks. 3 m længde og maks. 2 m2 areal
Tegl Mursten, tagsten, letbeton, puds
Trykimprægneret træ Brædder, stolper
Vinduesglas

Bemærk at genbrugspladsen ikke modtager dagrenovation.

Ingen sorte plastsække

Nu er det slut med sorte sække på genbrugspladserne. Der kan nu kun bruges klare plastsække, når der afleveres affald på genbrugspladsen.

Det er nu et lovkrav, at alle skal bruge klare plastsække ved aflevering af affald i sække på landets genbrugspladser. De sorte sække er nu forbudt alle steder i landet. Reglen indføres for at opnå endnu bedre sortering og dermed mere genbrug og bedre miljø. Klare plastsække giver pladspersonalet bedre mulighed for at hjælpe borgere og virksomheder til en god sortering.

De klare plastsække kan købes i de fleste supermarkeder og byggemarkeder.

Hvem må benytte Genbrugspladsen?

Genbrugspladsen må benyttes af alle indbyggere i Hørsholm og Fredensborg Kommuner. Der er adgang med personbil, stationcar og varevogn, der maksimalt må have en samlet totalvægt på 3.500 kg. Hertil kommer evt. trailer.

Hver husstand/virksomhed må maksimalt aflevere 200 kg miljøfarligt affald og 2.000 kg andet affald pr. år.

Genbrugspladsen drives af I/S Nordforbrænding.

Hvad hvis mine ting kan bruges igen?

For at undgå problemer med klunsning, og af hensyn til pladsens personale og drift, er der ikke en 'Genbrugs' for effekter, der kan bruges igen. Hvis du har noget, der kan bruges igen, kan du aflevere det til spejdernes indsamling hvis du ikke vil smide det ud.

Åbningstider

Genbrugspladsen Vandtårnsvej
Vandtårnsvej 2, 2980 Kokkedal
Åbent alle ugens dage (inkl. helligdage) kl. 10 - 18
Lukket 24.-25. og 31. december og 1. januar

Hvis du har spørgsmål til genbrugspladsen skal du kontakte nordforbrænding, som driver pladsen

Savsvinget 2
2970 Hørsholm
Telefon 4516 0500
nordf@nordf.dk
www.nordf.dk

Nordforbrænding

Savsvinget 2
2970 Hørsholm

Telefon 4516 0500
nordf@nordf.dk
www.nordf.dk

I dette link kan du læse gældende lovgivning