Beskyttelser
Du kan anmode om beskyttelse af oplysninger i CPR registret.
Navne- og adressebeskyttelse
Folkeregistret kan beskytte dit navn og adresse, så private ikke kan få det oplyst.
Beskyttelsen bortfalder efter 1 år, hvis den ikke fornyes.
Din navne- og adressebeskyttelse gælder ikke over for offentlige myndigheder og kreditorer.
Forskerbeskyttelse
Giver dig beskyttelse mod at blive udtrukket i forbindelse med udtræk til forskning.
Markedsføringsbeskyttelse
Giver dig beskyttelse mod at få tilsendt personligt adresseret reklamemateriale.
Vejviserbeskyttelse
Giver dig beskyttelse mod at blive opført i den lokale vejviser.
Robinsonlisten - alle kan optages
Enhver har ret til ved henvendelse til sin bopælskommune, at få indsat en markering i CPR om, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, Robinsonlisten.
Ved optagelse på Robinsonlisten bliver du dermed omfattet af forskerbeskyttelse, markedsføringsbeskyttelse samt vejviserbeskyttelse.
Beskyttelsen gælder til du framelder dig, da systemet automatisk opretter beskyttelsen for 100 år.