Forebyggende hjemmebesøg
Forebyggende hjemmebesøg er et tilbud til alle der er fyldt 75 år, og som ikke modtager både personlig pleje og praktisk hjælp fra hjemmeplejen.
Besøgene foretages af medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund fra kommunens Forebyggelsesteam.
Du vil modtage et brev én gang årligt med tilbud om et forebyggende besøg.
Besøget er frivilligt og foregår som en samtale i dit hjem af ca. 45 minuters varighed.
Samtalen er personlig og fortrolig og har til formål at sætte fokus på sundhed, trivsel og den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Der vil kunne gives råd og vejledning om Hørsholm Kommunes aktiviteter og støttemuligheder.
Indholdet i samtalen kan f.eks. være boligforhold, livskvalitet og tanker om fremtiden.
Ønsker du at vide mere, kan du kontakte Forebyggelsesteamet på telefon 4849 3614 ml. kl. 10 - 11 eller skrive til som-post@horsholm.dk.