5 idérige kontorelever

09.02.2012

Til et ambitiøst elevteam på Hørsholm Rådhus.

Hvad får du?

Et toårigt forløb, hvor du får en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration. Elevstart 1. september 2012.

Hørsholm Kommune lægger vægt på personlig udvikling, et godt arbejdsmiljø, spændende arbejdsopgaver og et godt uddannelsesforløb. Derfor får du en elevuddannelse, der er bredt sammensat med forskellige forløb afhængig af dine interesseområder.

Du vil blive en del af vores elevteam på 10 fantastiske elever, hvor vi har et godt sammenhold og fortrolighed og hvor vi drager nytte af hinandens erfaringer.
Du kan læse mere om alle de enkelte områder samt om nuværende elevers uddannelsesforløb www.elev.horsholm.dk

Månedslønnen det første år er pt. 11.658,78 kr. og for voksenelever 19.249,59 kr. Stillingen er fuld tid (37 timer) med fri hver anden fredag og fleksibel arbejdstid.

Hvad får du mere?

  • En hverdag, som aldrig er den samme som i går
  • Mulighed for at få udviklet dine personlige evner til at rådgive og vejlede
  • Studietur til Bruxelles sammen med de andre kontorelever fra din klasse på skoleopholdet
  • Mulighed for at købe god mad i kantinen
  • Gratis frugt i arbejdstiden
  • Massage med tilskud
  • Rabatordninger
  • En aktiv personaleforening

Hvad søger vi?

Du bliver en del af en stor og effektiv arbejdsplads, hvor du ofte er i front, og er med til at træffe afgørelser, der har indflydelse på borgernes hverdag. Derfor er det vigtigt, at du har et godt hoved og har overskud til at tænke på andre. Du skal kunne vise initiativ og selvstændighed i en hverdag, som altid er i bevægelse.

Du skal have HG2, HHX eller studentereksamen med et 12 ugers grundkursus samt lyst til udfordringer, ansvar og samarbejde.

Mere viden

Du er velkommen til at kontakte overassistent Eva Sparmer på telefon 48 49 36 73, mail emks@horsholm.dk hvis du vil vide mere. 

Søg sådan

Send din ansøgning vedlagt eksamens-/terminskarakter samt hvilke områder der kunne have din interesse som elev til lop-post@horsholm.dk. Hørsholm Rådhus er tæt på Helsingør motorvejen og ca. 10 minutters gang fra Kokkedal station. Mærk ansøgningen ELEV 12. Skriv gerne, hvis der er et område, som du særligt interesserer dig for.

Ansøgningsfrist er den 14. marts 2012 kl. 12 med samtaler i uge 13.