Borgerpanel - giv din mening til kende!
For at få den bedst mulige fornemmelse af vores borgeres holdninger og ønsker til kommunens udvikling, oprettede kommunen i 2007 et borgerpanel, hvor du som borger i kommunen kan få lejlighed til at give din mening til kende på en lang række områder
En direkte informationskanel til kommunalpolitikerne
Borgerpanelet er en spændende og nem måde for dig som borger i Hørsholm Kommune at tilkendegive din holdning om for eksempel byudviklingsprojekter, fordeling af kommende besparelser, den service, kommunen tilbyder, samt hvordan du mener, den kan forbedres.
Som deltager i borgerpanelet bidrager du altså til at kvalificere et beslutningsgrundlag før beslutninger træffes i kommunalbestyrelsen.
Hvem deltager?
Panelet består i dag af 1290 borgere i kommunen, der afspejler kommunens sammensætning på køn, alder og geografi, som er tilfældigt udvalgt fra folkeregistreret. Det er desuden muligt at melde sig til borgerpanelet ved at sende en mail til Hørsholm Kommune. Undersøgelserne sendes ud 3-4 gange om året enten elektronisk via mail eller per brev, til dem, der ikke har netadgang.
Praktiske informationer
Hvis du gerne vil melde dig til borgerpanelet, kan du sende os en e-mail på horsholm@yougov.dk. Hvis du er tilmeldt borgerpanelet, og gerne vil ændre din e-mail adresse, kan du gøre det ved at sende os en e-mail på samme adresse.
Hvis du har et forslag til et emne, som du synes bør tages op til debat i borgerpanelet, kan du gøre det ved at klikke på følgende link: Foreslå et emne til borgerpanelet