HJEMMESIDER KONTAKT SELVBETJENING KORT LEDIGE JOBS AKUT OM HORSHOLM.DK
// horsholm.dk  >>  Voksne og Ældre  >>  Pas og kørekort
PAS OG KØREKORT Værktøjskassen
Pas og kørekort

I 2007 overgik arbejdsopgaverne omkring pas og kørekort fra politiet til kommunerne.

Pas

Du kan bestille og betale pas online:

  • Via Mit Hørsholm, hvor du skal logge på med digital signatur. Her har du også en lang række andre selvbetjeningsmuligheder.
  • Via NemPas  hvor du ikke behøver at logge dig på med digital signatur.

Når du bestiller pas online, skal du være opmærksom på følgende:
 
Bestillingen af din pas bliver først gennemført, når du fysisk har underskrevet bestillingen i BorgerService på Hørsholm Rådhus. 

Hvis du har vedhæftet et digitalt foto, vil du modtage en godkendelse eller en afvisning af dit billede via NemPost. Når dit billede er godkendt, kan du møde op i BorgerService og underskrive bestillingen.

På politiets hjemmeside kan du læse mere om reglerne for udstedelse af pas

Særlige forhold vedrørende pas til børn

Når du bestiller et pas til dit barn via NemPas, skal du som forælder logge på. Du skal derfor ikke logge på med dit barns CPR-nummer.

Du kan både bestille, uploade digitalt foto og betale (Dankort) det nye pas gennem NemPas.

Når du har gjort det, skal barnet og en af dem, der har forældremyndigheden, møde op i BorgerService for at underskrive pasansøgningen.

Har I fælles forældremyndighed, skal den forælder, der ikke møder op i BorgerService, underskrive et print af ansøgningen fra NemPas. Denne ansøgning skal afleveres i BorgerService.

Kan barnet selv håndtere situationen, kan barnet også møde op alene i BorgerService med et print af ansøgningen fra NemPas og de nødvendige underskrifter fra én eller begge forældre.

Kørekort

Reglerne omkring kørekort er ligeledes de samme som hidtil.

Her kan du hente oplysninger om, hvad du skal medbringe, når du bestiller kørekort samt regler og bestemmelser for kørekort

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte os - BorgerService, 4849 0000 eller på kommunen@horsholm.dk

BorgerService
Ådalsparkvej 2
2970 Hørsholm
Telefon: 4849 0000
bos-post@horsholm.dk

Selvbetjening
Mit Hørsholm

NemPas



Læs mere
Folder om Mit Hørsholm

 

 


Sidst opdateret: 01-03-2010