Grundgebyr for erhvervsaffald

Grundgebyr for erhvervsaffald er et lovpligtigt gebyr, som kommunen skal opkræve i henhold til bekendtgørelse om affald.

Grundgebyret dækker kommunens administrationsomkostninger for erhvervsaffald. Herunder omkostninger forbundet med administration af anvisningsordninger for virksomheder, regulativfastsættelse, Miljøstyrelsens affaldsdata- og regulativsystem, information samt planlægning og administration, som ikke kan henføres til de enkelte affaldsordninger.

Grundgebyret dækker således ikke konkret håndtering, indsamling og behandling af affald, som opkræves særskilt.

Alle virksomheder beliggende i Hørsholm Kommune er som udgangspunkt gebyrpligtige.

Ifølge bekendtgørelse om affald skal virksomheder med P-nummer i kommunen opkræves grundgebyr på baggrund af virksomhedens oplysninger i CVR-registret den 1. januar i det gebyrpligtige år.

Opkrævningen sker til den registrerede ejer via virksomhedens e-boks.

Grundgebyret var i 2016 på kr. 456,77 ekskl. moms

Enkelte virksomheder kan fritages fra grundgebyret. Du kan søge om fritagelse, hvis:

  1. din virksomhed to år før gebyråret havde en årlig momsomsætning og/eller lønsum på under 300.000 kr., eller
  2. din virksomhed er ophørt 

Virksomheder i Hørsholm Kommune kan ikke søge om fritagelse på baggrund af § 60, stk. 4. 

Det er ikke muligt at opnå fritagelse, hvis virksomheden benytter en eller flere af kommunens affaldsordninger, f.eks. ordning for dagrenovation, genbrugspladsen, ordning for farligt affald, tømning af olieudskiller eller ordning for klinisk risikoaffald.

Der kan kun søges om fritagelse via Hørsholm Kommunes digitale ansøgningsskema, som vil være tilgængelig via hjemmesiden i ansøgningsperioden.

 

 

Ansøgningsperiode i 2017: kommer snart

Ansøgninger modtaget efter fristen behandles ikke.