Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyhed Ny kommunaldirektør i Hørsholm Kommune

Ny kommunaldirektør i Hørsholm Kommune

Erfaren kommunaldirektør kommer tilbage til Hørsholm Kommune

Hørsholms tidligere velfærdsdirektør Morten Winge vender tilbage som kommunaldirektør

Den 1. april 2024 tiltræder Hørsholm Kommunes nye kommunaldirektør Morten Winge. Morten Winge har været kommunaldirektør i Tårnby Kommune og Glostrup Kommune, siden han for 12 år siden skiftede fra stillingen som velfærdsdirektør i Hørsholm Kommune. Det var en enig kommunalbestyrelse, der traf beslutningen, og borgmester Morten Slotved (C) glæder sig til det nye samarbejde.

"Vi har fået ansøgninger fra et stærkt felt af kandidater, og jeg er meget tilfreds med, vi har haft mulighed for at vælge vores nye kommunaldirektør blandt dem," siger Morten Slotved. ”Morten Winge har både de rette faglige og personlige kompetencer til at sikre, at Hørsholm Kommune fortsat udvikler sig til gavn for både borgere, ansatte og politikere. Og så er vi rigtigt glade for at byde Morten velkommen tilbage til Hørsholm efter knap 12 år. Han kender kommunen, og der er mange, der kender og husker ham for god organisatorisk forståelse og et godt samarbejde dengang, fortæller borgmester Morten Slotved.

”Hørsholm Kommune har et stort potentiale og en størrelse, hvor der kan være et tæt og tillidsfuldt samarbejde både internt i organisationen, udad mod borgerne og i det politiske arbejde. Jeg vil arbejde for at styrke de samarbejder og for at give Hørsholm et endnu større aftryk i omverdenen”, fortæller Morten Winge. ”Vi står foran nogle krævende og vigtige opgaver i de næste 5-10 år, hvor rekruttering og fastholdelse af tilstrækkeligt mange og dygtige medarbejdere i vores daginstitutioner, plejehjem og skoler bliver den største, men hvor mange andre opgaver også står i kø. Jeg vil gå til arbejdet med et højt ambitionsniveau, men også ydmygt og realistisk, og ikke mindst med en erkendelse af, at løsningerne skal drives frem politisk og findes i samarbejde med både borgere og medarbejdere i kommunen. Og så glæder jeg mig helt grundlæggende til at komme ’hjem til Hørsholm’”, siger Morten Winge. 

Morten Winge, 56 år, tiltræder som kommunaldirektør i Hørsholm Kommune den 1. april 2024.

 

Kontakt 

Hørsholm Kommune
Slotsmarken 13
2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 00 00

Åbningstider på telefon

Genveje