Kommunalbestyrelsen vedtager i oktober måned kommunens budget for de kommende år

Skat og grundskyld udgør hovedparten af kommunens indtægter, og kommunalbestyrelsen har ikke mulighed for at justere på disse indtægter i løbet af året. Det er derfor vigtigt, at der er balance i budgettet for det kommende år, så kommunen kan afholde alle de nødvendige udgifter og opretholde serviceniveauet.

Ved vedtagelsen af budgettet giver kommunalbestyrelsen bevillinger for en række poster på årsbudgettet. Der gives typisk en driftsbevilling pr. udvalg som er en nettobevilling, dvs. udgifter fratrukket indtægter. Udvalget kan disponere indenfor denne bevilling.

Sådan bliver Budgettet til

Processen for det kommende års budget starter allerede i januar året før. Her udarbejder kommunalbestyrelsen tidsplanen for processen for det nye budget med udgangspunkt i evalueringen af den netop afsluttede budgetproces.  

Basisbudgettet kan man kalde grundstenen i det nye budget. Basisbudgettet fremkommer ved at tage indeværende års budget og pris- og lønfremskrive det til næste års niveau.

Derefter tillægges eller fratrækkes de såkaldte tekniske korrektioner. Dvs. korrektioner - eller ændringer - til budgettet, der udelukkende er et resultat af udefrakommende forhold eller tidligere beslutninger. Tekniske korrektioner kan altså for eksempel være resultatet af øgede lovmæssige krav til arbejdsmiljøet, et øget antal kontanthjælpsmodtagere eller driftsmæssige konsekvenser af nyt anlægsprojekt, der er vedtaget året før.

Basisbudgettet afspejler således kommunens drift med et uændret serviceniveau, eller ”business as usual”.

I april holder kommunalbestyrelsen budgetseminar. På seminaret får Kommunalbestyrelsen en opsamling på økonomiens udvikling siden vedtagelsen. denne opsamling danner grundlag for beslutning om budgetprocessen i fagudvalgene.  

Fagudvalgene behandler budgettet på et møde i juni. Fagudvalgene har mulighed for at fremkomme med nye politiske ønsker. Normalt er det en betingelse, at nye forslag ledsages af forslag til kompenserende besparelser.  

På augustkonferencen drøfter kommunalbestyrelsen de budgetønsker og omprioriteringsforslag, der kommer fra fagudvalgene og andre emner såsom skatteudskrivningen og grundlaget for takstfastsættelsen. Målet er et budget i balance.

Resultatet af augustkonferencen indgår som grundlag for høring af interessenter og for Økonomiudvalgets udarbejdelse af budgetforslag til 1. behandlingen i kommunalbestyrelsen.

Efter augustkonferencen afholdes der en fælles høring for alle fagudvalgenes interessenter. Resultatet af høringen tages med i de politiske forhandlinger.

Den sidste og afgørende fase i budgetlægningen er Økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens første og anden behandling af budgettet.

Økonomiudvalget fremsætter efter sin 1. behandling et endeligt budgetforslag til kommunalbestyrelsen. Budgetforslaget underkastes to behandlinger i kommunalbestyrelsen, der også tager stilling til ønsker til budgettet fremsat af de enkelte partier. Ønskerne samles i en liste med ændringsforslag. På 2. behandlingen vedtager kommunalbestyrelsen budgettet ved afstemning om de enkelte ændringsforslag. Budgettet vedtages senest den 15. oktober.

Kan der ikke opnås enighed i kommunalbestyrelsen, er det Økonomiudvalgets budgetforslag, der er gældende budget for det kommende år. Der er altså i processen en indbygget forsikring mod, at kommunen står uden budget!

Efter budgettets endelige vedtagelse godkender kommunalbestyrelsen på et møde sidst i oktober de takster, der gælder i kommunen. Det er blandt andet takster for daginstitutioner, plejehjem, byggesagsbehandling og renovation.