Værd at vide om fredning og bevaringsværdier

En bygning er bevaringsværdig i juridisk forstand, hvis den er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen eller i en lokalplan.

Se oversigt over bevaringsværdige bygninger udpeget i Kommuneplan 2013-2025 (nyt vindue)

Se Lokalplan 143 - Bevaring i Hørsholm Kommune (pdf - nyt vindue)

Der kan også være servitutter på din ejendom, der indeholder bestemmelser svarende til en udpegning som bevaringsværdig.

En bygning kan være udpeget som bevaringsværdig i enten en lokalplan eller i kommuneplanen. Den juridiske forskel på de to udpegninger er, at bygninger udpeget som bevaringsværdige i Lokalplan 143 eller i en anden bevarende lokalplan, er underlagt en række bestemmelser omkring istandsættelse, udskiftning af bygningsdele, tilbygninger m.v. Kommunalbestyrelsen skal med andre ord godkende ændringer af husets ydre.

Er bygningen derimod udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen alene, gælder det kun, at huset ikke må nedrives før forudgående offentlig høring efter planloven. Dog opfordres ejere af bevaringsværdige bygninger i alle tilfælde til at gå i dialog med kommunen i tilfælde af ombygning af et bevaringsværdigt hus.

Nedrivning

Processen for nedrivning af et bevaringsværdigt hus tager længere tid, end hvis huset ikke er bevaringsværdigt. Et bevaringsværdigt hus må ikke nedrives før ansøgningen om nedrivning har været offentligt annonceret, og kommunalbestyrelsen derefter har givet tilladelse til nedrivning. Hvis du som ejer af et bevaringsværdigt hus ønsker at nedrive huset, kan kommunen nedlægge forbud mod nedrivningen.

Ombygning

Ejer du et bevaringsværdigt hus og skal du ændre husets ydre, skal du i alle tilfælde kontakte Hørsholm Kommune inden du påbegynder ombygningen.

Energiforbedringer

Fredede og bevaringsværdige enfamiliehuse er undtaget for krav om særlige energibesparende foranstaltninger i forbindelse med ombygning (Se Bygningsreglement 2015 kap. 7.4.1 stk. 3 (nyt vindue). Bestemmelser i bygningsreglementet om energiforbrug betyder for almindelige enfamiliehuse, at der ved ombygning skal gennemføres visse energibesparende foranstaltninger.

Hørsholm Kommune har i Kommuneplan 2013-2025 udpeget en række bygninger og bebyggelser som bevaringsværdige. Derudover kan din bygning være udpeget som bevaringsværdig i Hørsholm Kommuneatlas eller i Bygningsregistrant 2008-2010. Alle bygninger, der er registreret i kommuneatlas med bevaringsværdi 1–3 samt alle bygninger og bebyggelser, der har fået SAVE-værdien 1-3 i den nye bygningsregistrant, er bevaringsværdige.

Se oversigt over bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen (nyt vindue)

Hørsholm Kommuneatlas blev udarbejdet i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen i 2000. I den forbindelse blev alle bevaringsværdier i kommunen registreret. Alle bygninger, der er opført før 1960, blev registreret og bedømt efter det såkaldte SAVE-system (Survey of Architectural Values in the Environment) og har således fået en karakter mellem 1 og 9, hvor 1 er højest.

Her kan du se Hørsholm Kommuneatlas (pdf - nyt vindue)

 

Kommuneatlasset er suppleret af en bygningsregistrering i 2008-2010, hvor også nyere bebyggelser opført efter 1960 er vurderet.

Her kan du se Bygningsregistrant 2008-2010 / Katalog over bevaringsværdige bygninger (link mangler).

"Den danske bygningskultur, som den findes i byerne og på landet, er en væsentlig og meget synlig del af den danske kulturarv. Blandt de ca. 4 mio. bygninger i landet er ca. 9.000 bygninger fredet, og ca. 300.000 vurderes at have bevaringsværdi.

Forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning er, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der fortæller om betydningsfulde perioder i landets historie, der kan siges at have national betydning. De bevaringsværdige bygninger kan på samme måde fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie, men på et regionalt eller lokalt plan. En fredning gælder hele bygningen, ude som inde, medens en udpegning som bevaringsværdig alene gælder bygningens ydre.

Mens det er staten, der administrerer fredningerne, er det kommunerne, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger."

(Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen - slks.dd (nyt vindue))

I praksis betyder ovenstående, at du skal søge staten om tilladelse til bygningsændringer af et fredet hus, mens du skal søge kommunen om tilladelse til bygningsændringer af et bevaringsværdigt hus.

Hørsholm Kommune har ansvaret for at udpege bevaringsværdige bygninger. Kommunens interesse er at sikre kulturhistoriske og arkitektoniske værdier i det bebyggede miljø.

De bevaringsværdige bygninger udgør en væsentlig del af vores fælles kulturarv og fortæller en historie om byggeskik og arkitekturtraditioner og måske om særlige kulturhistoriske forhold. Kulturarven er identitetsskabende for kommunen, og korrekt bevaring og vedligeholdelse af de bevaringsværdige bygninger kan være med til at skabe både æstetisk, historisk og økonomisk værdi.

Hørsholm Kommunes Miljø- og Planlægningsudvalg uddeler en gang om året støtte til istandsættelse af bevaringsværdige boliger. Ansøgningsprocedure og -frist vil blive annonceret på horsholm.dk og via nyhedsbrev, forventeligt i foråret 2018.

Støtte til bygningsbevaring kan ydes til ejere eller andelshavere af en bevaringsværdig bolig, der er opført før 1960. Boligen skal være udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen eller i en lokalplan og der kan kun udbetales støtte til istandsættelse af udvendige bygningsdele som f.eks.:

  • Tage, skorstene, kviste, tagrender, vinduer
  • Døre, porte, luger
  • Ydermure, herunder facadeudsmykninger og arkitektoniske detaljer
  • Trapper, karnapper, altaner og indgangspartier, der er en del af den oprindelige bygning.

Der kan maksimalt ydes støtte svarende til 3/4 af de støtteberettigede udgifter, der omfatter materialer, arbejdsløn, arkitekt- og teknikerhonorar inkl. moms.

Tjek, om din bolig er bevaringsværdig (nyt vindue)

Ansøg om støtte til bygningsforbedring (link aktiveres, når det er muligt at søge støtte)

Bygninger kan fredes, hvis de er over 50 år og har en særlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi. Yngre bygninger kan fredes, hvis der er knyttet ganske særlige fredningsinteresser til dem. Haver, mindesmærker, pladser m.m. kan også fredes.

Slots- og Kulturstyrelsen administrerer Bygningsfredningsloven. Fredning af bygninger kræver en anbefaling fra Det Særlige Bygningssyn, der har ekspertise inden for arkitektur, kultur- og kunsthistorie m.m. Fredninger gennemføres ofte på grundlag af en vurdering af for eksempel en bestemt bygningskategori, en bestemt arkitekts værker eller bygninger i en bestemt egn. Du kan som beboer eller medlem af en bygningsbevaringsforening sende forslag til fredning til Slots- og Kulturstyrelsen.

Fredningens retsvirkninger

Er du ejer og bruger af en fredet bygning, er du blandt andet forpligtet til at holde bygningen i forsvarlig stand. Ændringer, restaurering eller istandsættelse, der rækker ud over almindelig vedligeholdelse, kræver Slots- og Kulturstyrelsens tilladelse.

Find oversigt over fredede bygninger på kulturarv.dk (nyt vindue)

Naturbeskyttelsesloven

Ifølge Naturbeskyttelsesloven (nyt vindue) er en række landskabs- og naturtyper og deres nærmeste omgivelser beskyttet. Det gælder fx skove, åer og vandløb af en vis størrelse samt fortidsminder. Derudover er nogle skove omfattet af fredsskovsbestemmelser.

Fredningskendelse

I Hørsholm er en række landskabsområder fredede ved kendelse: Bl.a. områderne ved Rungstedlund, Rungsted Ladegård, området omkring Kokkedal Slot, markerne øst for Folehaveskoven, Sjælsø, Usserød Ådal. Du kan finde kort og beskrivelser over fredninger og verserende fredninger på Arealinfo (nyt vindue) (kræver installation af Silverlight, hvilket ikke fungerer i visse browsere).

Drifts- og plejeplaner

Her kan du se godkendte drifts- og plejeplaner i Hørsholm Kommune: