Læg dine brugte batterier i en pose og mindre elektroniske genstande (fx mobiltelefon, cykellygte, computermus mv.) i en anden pose og læg dem derefter på låget af din almindelige affaldsbeholder eller stativ til restaffald. Så tager skraldemanden dem med.

Plastikposen må max. være på 4 liter, skal være gennemsigtig og den må ikke fyldes mere, end at du kan slå en knude på posen. Det er ikke tilladt at benytte poser med lynlås til indsamling af batterier og elektronisk affald.

Batterier og elektronisk affald, som ikke kan være i en 4-liters plastikpose, skal afleveres på genbrugspladsen.

El-pærer er desværre ikke en del af poseordningen og skal afleveres på genbrugspladsen.