Spørgsmål

Husstande med egen affaldsbeholder til restaffald, kan få afhentet småt elektronik og batterier samtidigt med dagrenovation. 

Læg dine brugte batterier i én pose og mindre elektroniske genstande (fx mobiltelefon, cykellygte, computermus mv.) i en anden pose og læg dem derefter på låget af din almindelige affaldsbeholder eller stativ til restaffald. Så tager skraldemanden dem med.

Plastikposen må max. være på 4 liter, skal være gennemsigtig og den må ikke fyldes mere, end at du kan slå en knude på posen.

Batterier og elektronisk affald, som ikke kan være i en 4-liters plastikpose, skal afleveres på genbrugspladsen.

El-pærer er desværre ikke en del af poseordningen og skal afleveres på genbrugspladsen.

 

Følgende genstande er eksempler på hvad der må afleveres i poseordningen:

  • Mobiltelefon
  • El-tandbørste
  • Fjernbetjeninger
  • Computermus
  • GPS´er
  • Lommekameraer

HUSK! Batterier skal sorteres separat fra resten af småt elektronik. Det betyder, at batterier skal fjernes fra apparaterne og anbringes i en separat plastpose.

Følgende genstande må ikke afleveres i poseordningen:

  • Husholdningsapparater
  • Kølemøbler
  • Skærme
  • Monitorer
  • El-pærer
  • Genstande der ikke passer i en 4 liters frysepose