Kandidatliste
Valg til Hørsholm Seniorråd for funktionsperioden 1. januar 2026 – 31. december 2029
Se og læs mere om alle kandidaterne her
![]()
Jeg har et langt arbejdsliv bag mig, bl.a. 8 år i Københavns Kommunes børnetandpleje – heraf 5 år som leder – og 26 år i samarbejde med professor Søren Hillerup inden for kæbekirurgi.
Jeg er merkonom i virksomhedsøkonomi, har boet tre år i Australien og været leder af Vedbæk Garden i 5½ år.
I dag nyder jeg mit seniorliv med min båd i Rungsted Havn, golf, syning og ugentlig strik på Selmersbo. Som enke ved jeg, hvor vigtigt fællesskab og livskvalitet er, og jeg ønsker at styrke rammerne for et aktivt seniorliv i Hørsholm.
![]()
Mit navn er Kirsten Holmehøj, jeg stiller op til seniorrådet, fordi ældres stemme skal høres og tages alvorligt.
Som bestyrelsesmedlem i Ældre Sagen i byen har jeg fået et godt indblik i de udfordringer og muligheder, vores seniorer møder. Den erfaring vil jeg gerne bringe ind i Seniorrådet. Mit ønske er at være bindeled mellem ældre borgere og kommunens politikere. Det handler om dialog, respekt og om at sikre, at ældrepolitikken ikke blot vedtages – men efterleves.
Målet for mig er, at Hørsholms seniorer får medindflydelse og ansvar - og at vi sammen skaber rammer for et trygt og aktivt ældreliv.
![]()
Formand for Hørsholm Seniorråd fra 2025 - har siddet i Seniorrådet i snart 3 år. Har haft bopæl i Hørsholm Kommune i 32 år. Tidligere ansat i finanssektoren. Interessen for arbejdet i Seniorrådet kommer fra min tid i Hørsholm Seniorrådgivning. Jeg finder arbejdet i Seniorrådet for relevant – som 'talerør/bindeled' til Hørsholm Kommune. Jeg vil gerne fortsætte i Seniorrådet, da jeg har grundigt kendskab til den nye Ældrelov og Sundhedslov - som p.t er ved at blive udrullet i alle kommuner i landet.
Nu skal vi have genskabt seniorrådet med gennemslagskraft og reel indflydelse. Seniorrådet er de eneste med lovbestemt “adgang” til politikerne og administrationen. Seniorrådet bør være samlingspunktet for seniorernes interessegrupper i Hørsholm. Det vil jeg gerne sætte mig i spidsen for kommer til at ske.
Er årgang 1950, har boet i kommunen i 50 år og drevet virksomhed i mange år i Hørsholm. Har været gift med Hanne i 47 år. Vi har tre børn og 8 børnebørn. Været medlem af Kommunalbestyrelsen og formand for HUI og meget andet. Jeg har baggrunden, lysten, energien og tiden til at skabe de bedst mulige forhold for vores seniorer.
Jeg har boet i kommunen siden 1963 og har opbygget et stort netværk gennem frivilligt arbejde i flere lokale foreninger. Mine nøglekompetencer til brug for arbejdet i Seniorrådet er kommunikation, udvikling og implementering af nye projekter samt varetagelse af løbende opgaver. Jeg ser min opgave i Seniorrådet således: Dels at skabe synlighed omkring Seniorrådet i Hørsholm kommune og opdatering til borgerne de opgaver og mål som tager del i. Dels at arbejde for et stærkt fokus på Ældrepolitikken. Dels at fremme et konstruktivt samarbejde med kommunens ledelse og udvalg.
Jeg stiller op til seniorrådet. Jeg har lang erfaring med problemstillinger på ældreområdet.
Min baggrund er følgende: Formand for organisationen ”Selvejenetværket”, en organisation for selvejende plejehjem primært i København med 23 plejehjem som medlemmer. Formand for plejehjemmet Hørgården på Amager. Et plejehjem med 190 plejeboliger. Tidligere formand for Sundhedsudvalget i Hørsholm kommune, Tidligere medlem af social og seniorudvalget i Hørsholm kommune, Tidligere formand for Børne- og skoleudvalget i Hørsholm kommune 10 år borgmester i daværende Fredensborg Humlebæk kommune 1988-98.
Jeg vil i seniorrådet medvirke til at stille relevante forslag til forbedring af hverdagen for ældre.
Karin Egede, årgang 1942. Opvokset på en gård på Sjælland. Har været ansat i kontorfaget ved forskellige virksomheder og offentlige institutioner. Har tilbragt 20 år som udlandsdansker i forskellige lande og taler flere sprog. Er aktiv, autodidakt GeoSciArt kunstner og idémager indenfor begrebet kulturformidling. Jeg dyrker motion, cykler og går ture i nature. Jeg holder af mange af Bibliotekets arrangementer i Kulturhus Trommen. Jeg er medlem af Hørsholm Kommunes KlimaBorgerPanel og som KlimaAmbassadør interesserer mig for Kystsikring, Vandmiljø, Fugle & Dyrelivet, Stisystemer i naturen, også for Heste.
Jeg interesserer mig for begrebet ”CivilforsvarsBeredskab" og "Hjælp til Selvhjælp", i enhver situation!
![]()
Jeg er tidligere mangeårig topchef i lægemiddelindustrien med en sundhedsfaglig baggrund og en Master of Business Administration (MBA). Jeg er 70 år og har boet på Bukkeballevej i Rungsted de sidste 16 år.
Gennem de sidste 4 år har jeg været vaccinatør hos Region Hovedstaden og jeg er aktiv i lokalsamfundet som næstformand for Konservative i Hørsholm, kandidat til KV25, lægdommer ved Retten i Helsingør, medlem af Hegnsynet i Hørsholm Kommune og medlem af bestyrelsen for Hørsholm Ridehus.
Jeg vil gerne være med til at sikre, at ældres forhold, behov og ønsker hele tiden er kendt.
![]()
Jeg er 69 år og har boet her i Hørsholm siden 1970. Jeg var med til at starte "Hemingway Club" i Hørsholm. Har tidligere siddet i bestyrelsen i Hjerteforeningen Hørsholm, og vil lægge noget godt ind for seniorrådet, samt sikre at vi som er den ældre del her i kommunen ikke bliver glemt.
Jeg ønsker at genopstille, da jeg mener, at jeg stadig har meget at byde på - også i forhold til den nye ældrelov, der kommer til at have vigtige ændringer i vores hjemmepleje, som har været mit store arbejdsområde over flere valgperioder.
I denne valgperiode har jeg været næstformand for Seniorrådet samt Seniorrådets repræsentant for beboer- og pårørenderådene på alle vores plejehjem, været næstformand i Aktivitetscenter Sophielunds bestyrelse og er også med i bestyrelsen for støtteforeningen Sjælsø Hospice.