---
title: "Affald og vinter"
date: "2026-11-11"
created: "2026-11-11"
---

[Hjem](https://www.horsholm.dk/)

                    [Borger](https://www.horsholm.dk/borger)

                    [Affald, kloak og miljø](https://www.horsholm.dk/borger/affald-kloak-og-miljoe)

                    [Affald](https://www.horsholm.dk/borger/affald-kloak-og-miljoe/affald)

                [Affald og vinter](https://www.horsholm.dk/borger/affald-kloak-og-miljoe/affald/affald-og-vinter)

# Affald og vinter

## Snerydning og glatførebekæmpelse

For at vi kan tømme dine affaldsbeholdere sikkert om vinteren, er det vigtigt, at adgangsvejen er ryddet for sne og is.

Som grundejer har du ansvar for at rydde sne og bekæmpe glatføre på din ejendom. Det gælder både private boligejere og virksomheder. Snerydningen skal sikre, at renovationsmedarbejderne kan komme sikkert frem til og fra dine affaldsbeholdere.

![](https://www.horsholm.dk/i/MOLIRIMEDIA/c80a1ded-1a29-49d2-b1d4-d06b5c4418b1?width=800)

## Du skal sørge for, at:

1. Fortovet foran din ejendom er ryddet for sne i mindst 1 meters bredde. Ved glatføre skal der saltes eller gruses.
2. Adgangsvejen til affaldsbeholderne er ryddet for sne i mindst 1 meters bredde og fri for is. Ved glatføre skal der saltes eller gruses.
3. Der er fri passage mellem vej og beholdere. Hvis sneploven har efterladt en snevold, skal du rydde en passage på mindst 1 meters bredde.
4. Adgangsvejen til affaldsbeholderne er tilstrækkeligt oplyst i de mørke timer.
5. Der er ryddet et område ved kørebanen, så skraldebilen kan standse, og beholderne kan tømmes sikkert.
6. Sne og istapper, som kan udgøre en risiko for renovationsmedarbejderne, er fjernet.

## Hvis adgangsforholdene ikke er sikre

Hvis adgangsvejen ikke er ryddet for sne og is, eller hvis forholdene vurderes som usikre, kan vi være nødt til at undlade at tømme beholderne af hensyn til medarbejdernes sikkerhed. Beholderne vil i så fald blive tømt ved næste ordinære tømning.

## Mere information om snerydning i Hørsholm Kommune

Hvis du vil se, hvem der har ansvaret for snerydning på din vej, og hvordan reglerne for vintervedligeholdelse i øvrigt er:

[Læs mere om snerydning her.](https://www.horsholm.dk/MOLIRIPAGE/c48c7d51-697c-4101-813c-9ffcac985b23 "Læs mere om snerydning her.")
