Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Metal

Kun småt metal

Læg kun mindre stykker metalaffald i beholderen, da større ting kan sætte sig fast/i spænd i beholderen.
Større ting og meget tunge genstande skal afleveres på genbrugspladsen.
Der må gerne være lidt plast eller træ på metallet, som fx på en saks eller en hammer. Metal smeltes ved meget høj varme, så plast og træ brænder længe, før metallet smelter, og ødelægger derfor ikke genanvendelsen.

Hvad skal i beholderen med metal?

  • Aluminiumsbakker/foliebakker
  • Fyrfadslysholdere
  • Gryder og pander
  • Kaffekapsler af metal uden kaffe i
  • Konservesdåser
  • Køkkenredskaber og bestik af metal (fx sakse og knive)
  • Legetøj af metal (uden elektronik)
  • Metallåg
  • Mindre metalgenstande (fx søm, skruer og kapsler)
  • Stanniol/sølvpapir
  • Værktøj af metal (uden elektronik)
  • Øl- og sodavandsdåser

Hvad må ikke komme i beholderen med metal?

  • Gasflasker – skal på genbrugspladsen eller til forhandlere.
  • Kaffekapsler med kaffe i – skal til restaffald.
  • Ledninger og kabler – skal på genbrugspladsen.
  • Medicinemballage med indhold – skal på apoteket.
  • Metalemballage med maling/kemikalier – skal på genbrugspladsen eller til farligt affald.
  • Metal med elektronik – skal på genbrugspladsen.
  • Poser med metalinderside (fx fra chips, kaffe og frostvarer) – skal til restaffald.
  • Spraydåser og trykflasker (fx fra hårlak, flødeskum og deodorant) – skal på genbrugspladsen eller til farligt affald.

Hvad sker der med mit affald?

Det er vigtigt, at det affald, som du har sorteret, bliver håndteret bedst muligt, så der kan opnås en høj grad af genanvendelse og ressourcenyttiggørelse.

På Norfors' hjemmeside kan du læse, hvad der sker med affaldet, efter du har sorteret det i dit hjem.

Norfors' hjemmeside

Hørsholm Kommune
Slotsmarken 13
2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 00 00

Mere fra os