Pap
Rent og tørt pap
Hvis pappet er vådt eller snavset, kan det ikke genanvendes. Vådt eller snavset pap som fx pizzabakker kan ødelægge genanvendelsen af det rene og tørre pap. Derfor skal det afleveres til restaffald.
Mælke- og juicekartoner er lavet af forskellige typer materialer og må derfor ikke afleveres som pap, men skal i beholderen til plast og mad- & drikkekartoner.
Husk at klappe pappet sammen, og riv det eventuelt i mindre stykker, så det kan være i beholderen.
Der må gerne være tape eller clips i pappet.
Hvad skal i beholderen med pap?
- Bølgepap
- Karton
- Kartonemballage (fx fra pasta, tebreve og morgenmadsprodukter)
- Papkasser
- Paprør fra køkken- og toiletruller
- Skotøjsæsker
- Æggebakker
Hvad må ikke komme i beholderen med pap?
- Bøger – skal på genbrugspladsen.
- Flamingo – skal på genbrugspladsen.
- Gavepapir – skal til restaffald.
- Mælke- og juicekartoner – skal til plast og mad- & drikkekartoner.
- Papkrus og -tallerkener – skal til restaffald.
- Pap med rester af madvarer, olie eller fedt – skal til restaffald.
- Pizzabakker og andet takeawayemballage – skal til restaffald.
- Vådt eller snavset pap – skal til restaffald.
Hvad sker der med mit affald?
Det er vigtigt, at det affald, som du har sorteret, bliver håndteret bedst muligt, så der kan opnås en høj grad af genanvendelse og ressourcenyttiggørelse.
På Norfors' hjemmeside kan du læse, hvad der sker med affaldet, efter du har sorteret det i dit hjem.