Plast og mad- & drikkekartoner
Plast og mad- & drikkekartoner i samme beholder
Du skal lægge mad- & drikkekartoner i samme beholder/rum som plast.
Kartonerne bliver efterfølgende skilt ad på et anlæg og herefter genanvendt.
Få plads i beholderen
Klem plast og kartoner godt sammen, før du lægger dem i beholderen.
Saml fx mindre stykker plast i en brugt plastpose, og stabl plastbøtterne. Så fylder det mindre i beholderen.
Hvad skal i beholderen med plast/mad- og drikkekartoner?
- Bobleplast
- Drikkekartoner (fx fra mælk, juice, kakao og saft)
- Husholdningsfilm/plastfolie
- Madkartoner (fx fra hakkede tomater, supper, sovser, kikærter og frys selv-is)
- Omslag fra CD’er og DVD’er
- Plastemballage fra mad
- Plastemballage med faremærket ”sundhedsfare”
- Plastflasker, -bøtter, -bakker, -dunke og -spande
- Plastlegetøj (uden elektronik)
- Plastlåg
- Plastposer
Hvad må ikke komme i beholderen med plast/mad- og drikkekartoner?
- CD’er og DVD’er – skal til restaffald.
- Faremærket emballage fra kemikalier (fx håndsprit, maling, fugemasse, silikone, klor og afløbsrens) – skal på genbrugspladsen eller til farligt affald.
- Flamingo – skal på genbrugspladsen.
- Gummistøvler, regntøj, soppebassiner og haveslanger – skal på genbrugspladsen.
- Medicinemballage med indhold – skal på apoteket.
- Melamin (fx fra hårde plasttallerkener, -kopper og -skåle) – skal på genbrugspladsen.
- Papkrus og pizzabakker – skal til restaffald.
- Plast med elektronik – skal på genbrugspladsen.
- Poser med metalinderside (fx fra chips, kaffe, frostvarer eller inderpose i vinboks) – skal til restaffald.
- Stort plast (fx havemøbler og vvs-rør) – skal på genbrugspladsen.
Hvad sker der med mit affald?
Det er vigtigt, at det affald, som du har sorteret, bliver håndteret bedst muligt, så der kan opnås en høj grad af genanvendelse og ressourcenyttiggørelse.
På Norfors' hjemmeside kan du læse, hvad der sker med affaldet, efter du har sorteret det i dit hjem.