Om projektet

Kommunerne skal bidrage til at opnå det nationale klimamål om 70 % reduktion i 2030 og her spiller omstilling af varmesektoren en afgørende rolle. Projektet skal præsentere en samlet strategi for, hvordan der kan opnås fossilfri varmeforsyning i 2035. Strategien vil indeholde:

  • Nødvendige delmål og målemetoder frem imod en fossilfri varmeforsyning i 2035.
  • Forslag til handlingsplan med konkrete tiltag frem imod første delmål i 2025.
  • Etablering af fælles værktøjskasse med ensartede procedurer og retningslinjer for projektgodkendelser og dispensationer.

Fokusområder

For at opnå fossilfri varmeforsyning kræves bred forankring og anerkendelse af projektformål på tværs af kommunerne. Målsætningen skal forankres politisk og integreres i forsyningernes strategiske retning. Samarbejdet skal være synligt, ligesom kendskabet til projektet skal udbredes for at give indsigt i fremtidens fjernvarmeforsyning.

Varmen i Norfors’, Forsyning Helsingørs og Holte Fjernvarmes fjernvarmenet produceres i dag af en række forskellige energikilder, bl.a. naturgas (fossilt), biomasse og affaldsvarme. For at opnå 100 % fossilfri varmeforsyning skal de fossile energikilder gradvist og helt udfases fra fjernvarmeproduktionen frem mod 2035. Dette gælder bl.a. fossil plast i affaldsforbrænding, naturgasbaserede anlæg samt spids- og reservelast enheder på fossile brændsler.

Fjernvarmenettet skal samtidig effektiviseres mest muligt og udvikles til at understøtte integrationen af vedvarende energikilder fra f.eks. sol, jord og vind for at fortrænge fossile energikilder i fjernvarmeproduktionen. En række tekniske muligheder skal analyseres, herunder mulighed for at udbrede lavtemperaturfjernvarme på dele af nettet, kølemuligheder med lokale virksomheder, handel med overskudsvarme, arealanalyse til etablering af solvarme og sæsonlagring samt teknisk og økonomisk potentiale for forskellige vedvarende energikilder.

Fjernvarme er allerede i dag et mere klimavenligt valg end naturgas, der er fossilt. Fjernvarmen fra Norfors udleder ca. den halve mængde CO2 pr. kWh sammenlignet med naturgas.

Fjernvarmen skal udbredes for at fortrænge områder med naturgas. For at muliggøre udbredelse af fjernvarmen til nye områder skal kundetætheden i eksisterende fjernvarmeområder styrkes. Via datadrevet varmeplanlægning og dataudveksling kommuner og forsyningsselskaber imellem kan varmetætheden analyseres nærmere som grundlag for at udpege de områder, hvor fjernvarmen søges udbredt. Kommunerne er begrænsede i at pålægge nye tilslutningspligter, og derfor skal nye investeringsmuligheder og betalingsmodeller undersøges med henblik på at gøre fjernvarmen til et attraktivt varmevalg for borgere og virksomheder.

I nogle områder vil samfundsøkonomiske forhold ikke understøtte udbredelse af fjernvarmen til at fortrænge fossile opvarmningsformer som naturgas- og oliefyr. Disse områder skal også omstilles til vedvarende energi med fokus på individuelle opvarmningsformer som f.eks. varmepumper. Nogle individuelle anlæg med vedvarende energi er mindre egnede til f.eks. tæt bebyggede områder end andre pga. gener fra støj eller røg, og derfor skal der nedfældes retningslinjer for udbredelsen af individuelle opvarmningsformer. For at tilskynde omstillingen til fossilfrihed skal borgere løbende orienteres om mulighederne for at vælge et alternativ til naturgas- og oliefyr, herunder om miljøfordele og om eventuelle tilskudsordninger eller fordelagtige afgifter.

Ændret lovgivning har medført, at kravene til kommunernes myndighedsopgaver på varmeområdet er blevet mere udfordrende. Nationale og kommunale klimamål harmonerer ikke altid med varmelovgivningen, men er samtidig et vilkår kommunerne skal forholde sig til. I samarbejdet skal der derfor udveksles erfaringer og deles viden om nye rammevilkår samt etableres fælles definition af god praksis, der fremmer den grønne omstilling til fossilfri varmeforsyning. Resultatet er, at borgere og virksomheder vil opleve den samme praksis og en mere effektiv og ensartet sagsbehandling. Øget samarbejde og jævnlig videnudveksling kommuner og forsyninger imellem vil styrke forsyningernes projektforslag og sikre fremdrift i varmeprojekter, herunder i forbindelse med større kommunale udstykningsplaner.