---
title: "Ansøgning om spildevandstilladelse"
date: "2026-08-04"
created: "2026-08-04"
---

[Hjem](https://www.horsholm.dk/)

                    [Borger](https://www.horsholm.dk/borger)

                    [Affald, kloak og miljø](https://www.horsholm.dk/borger/affald-kloak-og-miljoe)

                    [Spildevand og kloak](https://www.horsholm.dk/borger/affald-kloak-og-miljoe/spildevand-og-kloak)

                [Ansøgning om spildevandstilladelse](https://www.horsholm.dk/borger/affald-kloak-og-miljoe/spildevand-og-kloak/ansoegning-om-spildevandstilladelse)

# Ansøgning om spildevandstilladelse

I henhold til Miljøbeskyttelsesloven skal kommunen meddele tilladelser for tilslutning, udledning og nedsivning af regn- og spildevand. Tilladelse meddeles af Hørsholm Kommune på baggrund af en konkret ansøgning.

## Læs mere

###

                                    Tilslutningstilladelser

Tilslutning af regnvand og spildevand fra en ejendom til det offentlige kloaksystem kræver en tilladelse fra kommunen. Det gælder både ved permanente og midlertidige tilslutninger.

Siden 2020 har man skulle søge om en tilslutningstilladelse som en særskilt tilladelse. For ejendomme, der blev tilsluttet kloakken før 2020, vil tilladelsen som udgangspunkt være givet implicit i byggetilladelsen, efter de regler og den praksis, der gjaldt på tidspunktet for tilslutningen.

#### Hvornår skal der søges:

- Ved nybyggeri fx hus, tilbygning eller carport
- Ved ændring af eksisterende kloaksystem fx fra fælleskloakeret til separatkloakeret
- Ved ændringer af vandmængder, vandkvalitet og tilslutningspunkt til kloakken

#### Hvilke oplysninger skal jeg have parat?

- Adressen for projektet
- Fuldmagt, hvis du ikke er ejer af ejendommen
- En målfast kloakplan, der viser alle udendørs spildevandsanlæg: ledninger, faskiner, sandfangsbrønde m.m.
- Oplys arealet der tilsluttes og hvilke overfladetyper (materialer), der afledes vand fra.
- Hvis projektet indeholder særlige anlæg (fedt-/olieudskiller, forsinkelsesbassin, renseanlæg, vandbremse m.v.), skal disse beskrives.

#### Hvordan skal der søges:

[Kommunens ansøgningsskema](https://selvbetjening.egki.dk/223/223-27052510263781 "Kommunens ansøgningsskema")

Eller

[Statens byggeportal Byg og miljø](https://www.bygogmiljoe.dk/ "Statens byggeportal Byg og miljø")

###

                                    Nedsivningstilladelser

Forud for etablering af et nedsivningsanlæg skal der ansøges om og meddeles en nedsivningstilladelse. Nedsivning af regnvand kan kun ske i områder, hvor jord- og grundvandsforholdene er egnede. Hvorvidt der kan meddeles tilladelse til nedsivning på den enkelte matrikel, vil altid bero på konkret sagsbehandling og vurdering i hvert enkelt tilfælde.

#### Hvilke oplysninger skal jeg have parat?

- Adressen for projektet
- Fuldmagt, hvis du ikke er ejer af ejendommen
- Kort over faskinens placering med afstande til bygninger, skel, søer og åer
- Oplys arealet der skal nedsives fra
- Hvilke overfladetyper (materialer) der afledes vand fra
- Jordens nedsivningsevne (nedsivning- eller synketest, evt. geoteknisk rapport)
- Grundvandsspejlets dybde (grundvandspejling)
- Dimensioneringsgrundlaget
- Materialer i tag og tagrender
- Hvis faskine: typen af faskine (sten eller plastic)

#### Hvordan skal der søges:

[Kommunens ansøgningsskema](https://selvbetjening.egki.dk/223/223-27052510263781 "Kommunens ansøgningsskema")

Eller

[Statens byggeportal Byg og miljø](https://www.bygogmiljoe.dk/ "Statens byggeportal Byg og miljø")

###

                                    Spildevand i det åbne land

Når en ejendom ligger udenfor forsyningens kloakoplande skal grundejeren selv etablere en renseløsning. Overordnet vil grundejer enten skulle nedsive vandet igennem jorden, eller rense vandet med videre udledning til fx vandløb eller et dræn.

#### Hvilke oplysninger skal jeg have parat?

- Adressen for projektet
- Fuldmagt, hvis du ikke er ejer af ejendommen
- En målfast kloakplan, der viser alle udendørs spildevandsanlæg: ledninger, faskiner, sandfangsbrønde m.m.
- Angiv hvilket anlæg du vil etablere, rensegrad, antal brugere og husstande.
- Beskriv hvordan og hvor spildevandet håndteres efter rensning.
- Ved nedsivning skal du bruge de samme oplysninger som for nedsivningstilladelser
- Ved udledning skal du bruge de samme oplysninger som for udledningstilladelser

#### Hvordan skal der søges:

[Kommunens ansøgningsskema](https://selvbetjening.egki.dk/223/223-27052510263781 "Kommunens ansøgningsskema")

Eller

[Statens byggeportal Byg og miljø](https://www.bygogmiljoe.dk/ "Statens byggeportal Byg og miljø")

###

                                    Udledningstilladelser

Hvis du planlægger at lede tag- og overfladevand til en sø, et vandløb eller havet, skal du ansøge om udledningstilladelse. Kravet om tilladelse stilles for at sikre opfyldelse af miljømålene for søer, vandløb eller havet, samt at kapaciteten i disse ikke overskrides, så der opstår risiko for oversvømmelser.

#### Hvilke oplysninger skal jeg have parat?

- Adressen for projektet
- Fuldmagt, hvis du ikke er ejer af ejendommen
- Projektbeskrivelse
- Oplysninger om vandmængde, flow og stofindhold
- Renseløsninger og tekniske anlæg
- Beskrivelse af udløbsbygværk, fx erosionsforebyggelse.

#### Hvordan skal der søges:

[Kommunens ansøgningsskema](https://selvbetjening.egki.dk/223/223-27052510263781 "Kommunens ansøgningsskema")

Eller

[Statens byggeportal Byg og miljø](https://www.bygogmiljoe.dk/ "Statens byggeportal Byg og miljø")

                            [Statens byggeportal Byg og miljø](https://www.bygogmiljoe.dk/)

                            [Kommunens ansøgningsskema](https://selvbetjening.egki.dk/223/223-27052510263781)
