Fremtidens kloak

Der er flere grunde til, at vi er nødt til at gøre noget ved vores kloakker.

Renere vand i søer, vandløb og Øresund

Vi skal tage bedre vare på vandmiljøet i kommunen. I det meste af kommunen er kloakkerne indrettet sådan, at regnvand og husspildevand løber i samme rør (fælleskloakeret). Når det regner mere, end systemets kapacitet kan håndtere, bliver der ledt beskidt vand ud i søer, vandløb og Øresund. Miljøtilstanden i vores vandmiljø lever derfor ikke op til kravene i statens vandplaner, og det er vi forpligtet til at lave om på.

Plads til klimaforandringer

Klimaforandringerne gør, at det regner mere i dag, end da kloaksystemet blev anlagt, og denne udvikling forventes at fortsætte. Der ledes meget mere regn til kloakkerne i dag, end der er plads til. Hvis vi skal minimere risikoen for, at der løber spildevand til søerne, vandløb og Øresund, skal vi ændre og udbygge kloaksystemerne.

Fornyelse af gamle kloakker

Kloakker har en levetid på ca. 70 år. Det betyder, at kloakkerne i de områder, der blev udbygget optil 1950’erne nu trænger til renovering eller udskiftning. Ved at investere i afløbssystemet nu udvises rettidigt omhu i forhold til at sikre bæredygtig håndtering af spildevand og regnvand i de næste 70-100 år.

Færre oversvømmelser

Når det regner kraftigt, kan kældre, haver og veje blive oversvømmet med opblandet husspildevand i de fælleskloakerede områder. Vi ønsker at skabe plads i kloakkerne, så der i fremtiden sker færre oversvømmelser.

Vi har opdelt den kloakerede del af kommunen i 10 områder (kloakoplande) for at lave en grundig og detaljeret plan for afløbsstrategien. De 10 områder hænger hydraulisk sammen, hvilket betyder at vandet fra et givent område ender i samme udledningspunkt. Et område afgrænses af terrænets hældning, afløbssystemets udformning samt andre faktorer. Du kan se de 10 kloakoplande på figur 1.

Figur 1. Hørsholm Kommunes kloakerede område  i 10 hydraulisk sammenhængende kloakoplande.

Vi har undersøgt fire forskellige kloakeringsprincipper i hvert af de 10 områder – se tabel 1. Det drejer sig om fuld separatkloakering, frivillig separatkloakering, vejvandsseparering og opgradering af fælleskloakken. Vi har lavet grundige evalueringer af de samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser af de forskellige kloakeringsprincipper. Nu er det op til politikerne at beslutte, hvilken afløbsstrategi, der skal sikre fremtidens kloak i Hørsholm. Afløbsstrategien kan bestå af én eller flere forskellige kloakeringsprincipper.

Tabel 1. De fire kloakeringsprincipper som er medtaget i den økonomiske analyse. Til venstre ses afbildet hhv. fællesledning (grøn), separat-regnvandsledning (blå) og spildevandsledning (rød).

Under et skybrud er ca. 95% af vandet i afløbssystemet regnvand og kun ca. 4% af alt vandet (husspildevand og regnvand) kommer fra andre kommuner, dvs. Rudersdal og Fredensborg. Vi kan altså ikke opnå den nødvendige plads i afløbssystemet ved at stoppe med at modtage vand fra Rudersdal og Fredensborg.

Spildevand fra Rudersdal og Fredensborg udgør 31% af den stofmæssige belastning på Usserød Renseanlæg. Men det er ikke stofbelastningen, der giver pladsproblemer i afløbssystemet ved kraftig regn. Det er regnvandet (den hydrauliske belastning) fra de fælleskloakerede områder i Hørsholm Kommune, der forårsager oversvømmelser og overløb med regnvandsopblandet husspildevand.

Politikerne har prioriteret de 10 kloak-oplande og separatkloakeringen starter i opland 1 Hørsholm. Du kan læse mere i dette dagsordenspunkt. Prioriteringen tager bl.a. udgangspunkt i, hvor afløbssystemet er i dårligst stand, og hvor vandmiljøet er mest belastet.

Vi kan ikke love, at der aldrig mere kommer oversvømmelser. Men vi kan love, at i separatkloakerede områder, hvor regnvand og husspildevand er adskilt, vil der kun ske oversvømmelser med regnvand og ikke med husspildevand. I de fælleskloakerede områder vil der fortsat kunne ske oversvømmelse med opblandet husspildevand, men det vil ske meget sjældent i forhold til i dag.

Kommunen har vedtaget et såkaldt serviceniveau for oversvømmelser. Serviceniveauet følger nationale retningslinjer og betyder, at der ikke må ske oversvømmelse af terræn oftere end hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloakerede områder.

Politikerne har besluttet at hele Hørsholms afløbssystem skal separatkloakeres i løbet af 30 år. Du kan læse mere i dette dagsordenspunkt.

Erfaringerne fra Hørsholm kommune (Rungsted Nord) og flere andre kommuner har vist, at man kun får ganske få grundejere, to-fire pct., til at separere, hvis man gør det frivilligt. Dette betyder at man både skal anlægge en regnvandsledning, der kan håndtere regnvandet, hvis alle borgere kobler deres regnvand til, men man skal også opdimensionere fællesledningen. Så har man plads til regnvandet begge steder og kan lade grundejerne selv bestemme, om de vil separere. Dette er dog en meget dyr løsning, da man opbygger et ”dobbelt” afløbssystem og en dobbeltinvestering, som skal betales af borgerne over spildevandstaksten.

Hvis ikke regnvandet frasepareres, vil vi fortsat få overløb af spildevand til søer, vandløb og Øresund.

Ja, med fremtidens kloak vil vandet blive renere vand i vores søer, vandløb og Øresund. Det skyldes dels, at der vil være færre overløb fra afløbssystemet af regnvandsopblandet husspildevand, og dels at søerne tilføres renset regnvand, som kan skylle ”fortidens synder” ud af søerne. De hygiejniske forhold vil hurtigt blive bedre, fordi der ikke længere ledes spildevand med bakterier og vira til søerne. Der vil også komme langt mindre fosfor til søerne. Fosfor giver algevækst, uklart vand, iltsvind og dårlige forhold for fisk. Det vil desværre tage en del år, før mængden af den ophobede fosfor i søerne skylles ud af søerne.

Den bedre vandkvalitet i søerne vil også have afsmittende effekt på Usserød Å, da søerne forbindes af rørlagte vandløb og til slut leder til Usserød Å. Hvis søerne er renere, vil Usserød Å også blive renere.

Nej. Regnvandet indeholder forskellige miljøfremmede stoffer, og derfor skal det renses inden udledning specielt til søer, som har mindre vandudskiftning. Regnvandet skal rensen enten ved bundfældning i bassiner, eller det skal ledes gennem et godkendt filter.

Det er rigtigt, at grundejere, som bliver pålagt at adskille spildevand og regnvand på egen grund, både kommer til at betale for arbejdet på egen grund og over taksterne, som kommer til at stige for alle borgere. Vi er klar over, at det kan være en stor investering at ændre spildevandssystemet, og at det kan virke uretfærdigt for den grundejer, der lige præcis bor i huset i den periode, hvor systemet skal ændres. Men man har som grundejer selv ansvar for at renovere og vedligeholde sit kloaksystem på samme måde som tage, murværk, vinduer osv.

Lovgivningen er sådan indrettet, at det er grundejernes pligt at tilslutte sig de nødvendige regn- og spildevandssystemer. Når kommunen beslutter, at to systemer er nødvendige i et givent område, er der ikke andre til at betale.

Man kan sammenligne med ejendomme ved havet, der selv må bekoste kystsikring. Der følger udgifter med til at være grundejer, og nogle af disse påtvinges udefra.

Vi har brug for at skabe plads i vores afløbssystem. Selvom du ikke oplever problemer med oversvømmelser hos dig, så fylder regnvandet fra din grund i fælleskloakken og kan bidrage til oversvømmelser andre steder i kommunen. Derfor kan det være nødvendigt for fremtidssikring af kommunens afløbssystem, at du adskiller regnvand og husspildevand på din grund. 

Vi er i gang med at udarbejde en ny spildevandsplan, som skal i otte ugers offentlig høring, inden den kan vedtages. Vi forventer at sende planen i høring medio 2023.

I høringsprocessen orienteres alle berørte grundejere direkte, og det offentliggøres på kommunens hjemmeside og i lokalpressen. Der tilrettelægges en proces for kommunikationen med grundejerne, så det sikres, at alle er velinformerede og får mulighed for at ytre sig.

Prisen for at adskille regnvand og spildevand (separatkloakere) på en privat grund afhænger af mange forhold som fx husets størrelse, beliggenhed, rørenes placering på grunden, rørenes kvalitet etc. Der må fx forventes større udgifter for en palæejendom end for et rækkehus og større udgifter for en koteletgrund end for et hus, der ligger helt ud til vejen.

Vi har indhentet tilbud fra to forskellige kloakmestre på separatkloakering af 13 forskellige ejendomme i Hørsholm. Tilbuddene viser, at det i gennemsnit vil koste ca. 90.000 kr. at få separeret spildevandssystemet på en almindelig parcelhusgrund. Vi vurderer, at dette er et meget konservativt overslag. Erfaringer fra andre kommuner viser, at det i gennemsnit koster en parcelhusejer ca. 40.000-60.000 kr.

Ja, spildevandstaksten vil stige gradvist i hele kommunen i de kommende år, fordi renoveringen og klimatilpasningen af spildevandssystemerne er et omfattende anlægsprojekt, der koster mange penge at gennemføre. Hvor meget taksten vil stige afhænger af politiske beslutninger om anlægstakt m.m.

Dit kloaksystem er en del af din ejendom, og du skal selv betale for renoveringen af systemet på samme måde som fx renovering af tage, døre eller murværk. Kloaksystemer har som regel en maksimal levetid på omkring 70 år, så for mange grundejere vil deres system være udslidt og skulle renoveres, hvis huset er bygget før 1950.

Når kommunen som spildevandsmyndighed beslutter, at spildevand og regnvand skal adskilles af hensyn til vandmiljøet, er grundejerne forpligtede til at efterkomme kravet. Hverken kommune eller forsyningsselskab må arbejde inde på privat grund.

Kommunalbestyrelsen kan, jf. Bekendtgørelse af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Grundskyldslåneloven) beslutte at give lån til pensionister til kloakudgifter. Lånene kan gives efter samme regler som ved indefrysning af ejendomsskatterne.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der gives dispensation til ejere af ejendomme, hvor separering af kloakken vil være uforholdsmæssig bekostelig på grund af installations- eller bygningsmæssige ændringer, eller hvor der i øvrigt er vanskelige tekniske forhold.

Hverken kommunen eller Novafos må låne penge til borgerne. Kommunen og Novafos kan hjælpe med vejledning, så det bliver lettere for grundejerne at gennemføre de tekniske projekter.

Hvis kommunen beslutter, at spildevandssystemet skal ændres, og grundejerne skal gennemføre en fuld separering, har grundejerne pligt til at gøre det. Hvis grundejerne ikke har tilsluttet sig inden en given frist, vil de få et påbud fra kommunen med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 30. I praksis forventes de fleste sager klaret gennem en konstruktiv dialog mellem kommunen og grundejerne.

Grundejere får en frist på mindst fem år fra politikerne har vedtaget spildevandsplanen, til de skal have adskilt husspildevand og regnvand på deres grunde. Spildevandsplanen forventes vedtaget i midten af 2023. Det vil sige, at de første grundejere skal have udført arbejdet på deres grunde i midten af 2028.

De grundejere, der ønsker at gøre en aktiv indsats for at reducere miljøbelastningen af søerne, kan foretage separeringen på egen ejendom, så snart der er lagt regnvandsledninger i vejene. Jo hurtigere grundejerne separerer, jo hurtigere undgår vi at få spildevand i søerne, og jo hurtigere ser vi miljøeffekten.

Hvis din grund ligger i et område, der skal separatkloakeres, skal du have flyttet regnvandet fra tage, tagrender, kælderskakte over i ét rørsystem, og spildevand fra køkken, bad og toilet over i et andet. Det betyder, at du skal have gravet ud til endnu et rør fra huset og ud til vejen. Hvad der helt konkret skal gøres på din grund, afhænger af, hvordan dit spildevandssystem er indrettet, og andre forhold på dit hus og din grund.

Du skal derfor i første omgang have et overblik over dit eksisterende spildevandssystem. Hvis du ikke selv har tegninger over dit spildevandssystem, kan du søge efter dem på kommunens filarkiv. Hvis du ikke kan finde dine tegninger der, skal du kontakte en autoriseret kloakmester, som kan hjælpe dig med at få et overblik over dit spildevandssystem.

Det er også kloakmesteren, som kan hjælpe dig med en plan for, hvordan du skal ændre dit system og med at udføre arbejdet. Ud over at du skal have adskilt spildevand og regnvand i hvert sit system, opfordrer vi også til, at du får undersøgt standen af den nuværende fællesledning, Den vil formentlig trænge til renovering eller udskiftning.

Du skal have fat i en autoriseret kloakmester til at udføre arbejdet på din grund. Du kan se en liste over autoriserede kloakmestre på Sikringsstyrelsens hjemmeside. Du kan evt. aftale med kloakmestren, at du selv udfører gravearbejdet på din egen grund, så du kan få det lidt billigere.

Du kan godt udføre en del af arbejdet selv fx gravearbejdet, men det skal være en autoriseret kloakmester, der tilslutter dine rør til Novafos’ rør. Det er for at sikre, at der ikke sker fejltilslutninger. Det er også den autoriserede kloakmester, der skal give besked til kommunen om at arbejdet er udført.

Hvis du får dispensation fra separeringen, fordi det er teknisk meget vanskeligt at separere, kan du vælge at nedsive sit regnvand, hvis de konkrete jordbundsforhold er egnede, så nedsivning kan ske uden at give anledning til gener for naboer. Du skal med en nedsivningstest godtgøre, at dette er tilfældet. Du vil ikke som tidligere kunne få tilbagebetalt dele af dit tilslutningsbidrag. Du skal altid huske at søge om tilladelse til nedsivning hos kommunen.