Om projektet

Der er flere grunde til, at vi er nødt til at gøre noget ved vores kloakker.

Renere vand i søer, vandløb og Øresund

Vi skal tage bedre vare på vandmiljøet i kommunen. I det meste af kommunen er kloakkerne indrettet sådan, at regnvand og husspildevand løber i samme rør (fælleskloakeret). Når det regner mere, end systemets kapacitet kan håndtere, bliver der ledt beskidt vand ud i søer, vandløb og Øresund. Miljøtilstanden i vores vandmiljø lever derfor ikke op til kravene i statens vandplaner, og det er vi forpligtet til at lave om på.

Plads til klimaforandringer

Klimaforandringerne gør, at det regner mere i dag, end da kloaksystemet blev anlagt, og denne udvikling forventes at fortsætte. Der ledes meget mere regn til kloakkerne i dag, end der er plads til. Hvis vi skal minimere risikoen for, at der løber spildevand til søerne, vandløb og Øresund, skal vi ændre og udbygge kloaksystemerne.

Fornyelse af gamle kloakker

Kloakker har en levetid på ca. 70 år. Det betyder, at kloakkerne i de områder, der blev udbygget optil 1950’erne nu trænger til renovering eller udskiftning. Ved at investere i afløbssystemet nu udvises rettidigt omhu i forhold til at sikre bæredygtig håndtering af spildevand og regnvand i de næste 70-100 år.

Færre oversvømmelser

Når det regner kraftigt, kan kældre, haver og veje blive oversvømmet med opblandet husspildevand i de fælleskloakerede områder. Vi ønsker at skabe plads i kloakkerne, så der i fremtiden sker færre oversvømmelser.

Vi har opdelt den kloakerede del af kommunen i 10 områder (kloakoplande) for at lave en grundig og detaljeret plan for afløbsstrategien. De 10 områder hænger hydraulisk sammen, hvilket betyder at vandet fra et givent område ender i samme udledningspunkt. Et område afgrænses af terrænets hældning, afløbssystemets udformning samt andre faktorer. Du kan se de 10 kloakoplande på figur 1.

Figur 1. Hørsholm Kommunes kloakerede område  i 10 hydraulisk sammenhængende kloakoplande.

Vi har undersøgt fire forskellige kloakeringsprincipper i hvert af de 10 områder – se tabel 1. Det drejer sig om fuld separatkloakering, frivillig separatkloakering, vejvandsseparering og opgradering af fælleskloakken. Vi har lavet grundige evalueringer af de samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser af de forskellige kloakeringsprincipper. Nu er det op til politikerne at beslutte, hvilken afløbsstrategi, der skal sikre fremtidens kloak i Hørsholm. Afløbsstrategien kan bestå af én eller flere forskellige kloakeringsprincipper.

Tabel 1. De fire kloakeringsprincipper som er medtaget i den økonomiske analyse. Til venstre ses afbildet hhv. fællesledning (grøn), separat-regnvandsledning (blå) og spildevandsledning (rød).

Under et skybrud er ca. 95% af vandet i afløbssystemet regnvand og kun ca. 4% af alt vandet (husspildevand og regnvand) kommer fra andre kommuner, dvs. Rudersdal og Fredensborg. Vi kan altså ikke opnå den nødvendige plads i afløbssystemet ved at stoppe med at modtage vand fra Rudersdal og Fredensborg.

Spildevand fra Rudersdal og Fredensborg udgør 31% af den stofmæssige belastning på Usserød Renseanlæg. Men det er ikke stofbelastningen, der giver pladsproblemer i afløbssystemet ved kraftig regn. Det er regnvandet (den hydrauliske belastning) fra de fælleskloakerede områder i Hørsholm Kommune, der forårsager oversvømmelser og overløb med regnvandsopblandet husspildevand.

Politikerne har prioriteret de 10 kloak-oplande og separatkloakeringen starter i opland 1 Hørsholm. Du kan læse mere i dette dagsordenspunkt. Prioriteringen tager bl.a. udgangspunkt i, hvor afløbssystemet er i dårligst stand, og hvor vandmiljøet er mest belastet.

Vi kan ikke love, at der aldrig mere kommer oversvømmelser. Men vi kan love, at i separatkloakerede områder, hvor regnvand og husspildevand er adskilt, vil der kun ske oversvømmelser med regnvand og ikke med husspildevand. I de fælleskloakerede områder vil der fortsat kunne ske oversvømmelse med opblandet husspildevand, men det vil ske meget sjældent i forhold til i dag.

Kommunen har vedtaget et såkaldt serviceniveau for oversvømmelser. Serviceniveauet følger nationale retningslinjer og betyder, at der ikke må ske oversvømmelse af terræn oftere end hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloakerede områder.

Politikerne har besluttet at hele Hørsholms afløbssystem skal separatkloakeres i løbet af 30 år.

Erfaringerne fra Hørsholm kommune (Rungsted Nord) og flere andre kommuner har vist, at man kun får ganske få grundejere, to-fire pct., til at separere, hvis man gør det frivilligt. Dette betyder at man både skal anlægge en regnvandsledning, der kan håndtere regnvandet, hvis alle borgere kobler deres regnvand til, men man skal også opdimensionere fællesledningen. Så har man plads til regnvandet begge steder og kan lade grundejerne selv bestemme, om de vil separere. Dette er dog en meget dyr løsning, da man opbygger et ”dobbelt” afløbssystem og en dobbeltinvestering, som skal betales af borgerne over spildevandstaksten.

Hvis ikke regnvandet frasepareres, vil vi fortsat få overløb af spildevand til søer, vandløb og Øresund.

Ja, med fremtidens kloak vil vandet blive renere vand i vores søer, vandløb og Øresund. Det skyldes dels, at der vil være færre overløb fra afløbssystemet af regnvandsopblandet husspildevand, og dels at søerne tilføres renset regnvand, som kan skylle ”fortidens synder” ud af søerne. De hygiejniske forhold vil hurtigt blive bedre, fordi der ikke længere ledes spildevand med bakterier og vira til søerne. Der vil også komme langt mindre fosfor til søerne. Fosfor giver algevækst, uklart vand, iltsvind og dårlige forhold for fisk. Det vil desværre tage en del år, før mængden af den ophobede fosfor i søerne skylles ud af søerne.

Den bedre vandkvalitet i søerne vil også have afsmittende effekt på Usserød Å, da søerne forbindes af rørlagte vandløb og til slut leder til Usserød Å. Hvis søerne er renere, vil Usserød Å også blive renere.

Nej. Regnvandet indeholder forskellige miljøfremmede stoffer, og derfor skal det renses inden udledning specielt til søer, som har mindre vandudskiftning. Regnvandet skal rensen enten ved bundfældning i bassiner, eller det skal ledes gennem et godkendt filter.

Det er rigtigt, at grundejere, som bliver pålagt at adskille spildevand og regnvand på egen grund, både kommer til at betale for arbejdet på egen grund og over taksterne, som kommer til at stige for alle borgere. Vi er klar over, at det kan være en stor investering at ændre spildevandssystemet, og at det kan virke uretfærdigt for den grundejer, der lige præcis bor i huset i den periode, hvor systemet skal ændres. Men man har som grundejer selv ansvar for at renovere og vedligeholde sit kloaksystem på samme måde som tage, murværk, vinduer osv.

Lovgivningen er sådan indrettet, at det er grundejernes pligt at tilslutte sig de nødvendige regn- og spildevandssystemer. Når kommunen beslutter, at to systemer er nødvendige i et givent område, er der ikke andre til at betale.

Man kan sammenligne med ejendomme ved havet, der selv må bekoste kystsikring. Der følger udgifter med til at være grundejer, og nogle af disse påtvinges udefra.

Vi har brug for at skabe plads i vores afløbssystem. Selvom du ikke oplever problemer med oversvømmelser hos dig, så fylder regnvandet fra din grund i fælleskloakken og kan bidrage til oversvømmelser andre steder i kommunen. Derfor kan det være nødvendigt for fremtidssikring af kommunens afløbssystem, at du adskiller regnvand og husspildevand på din grund. 

Vi er i gang med at udarbejde en ny spildevandsplan, som skal i otte ugers offentlig høring, inden den kan vedtages. Vi forventer at sende planen i høring medio 2024.

I høringsprocessen orienteres alle berørte grundejere direkte, og det offentliggøres på kommunens hjemmeside og i lokalpressen. Der tilrettelægges en proces for kommunikationen med grundejerne, så det sikres, at alle er velinformerede og får mulighed for at ytre sig.