Regnvand og tagvand

Regnvand kan ledes til faskiner, små nedsivningsanlæg eller et vandløb eller sø ned til ens grund.  

Hvis regnvandet kommer fra parkeringsarealer for flere biler, veje, pladser hvor der kan forekomme spild af olie eller andre stoffer, jernbanearealer og lignende, skal du søge kommunen om tilladelse først! Den slags regnvand er som regel mere eller mindre forurenet, og skal derfor typisk renses, før det må ledes ud i kloakken eller naturen.

Der gælder en række regler for, hvordan og hvor meget regnvand du må lede til kloakken.

Det er primært regnvand, der medfører problemer i kloaksystemet, særligt da det tidligere er blevet opbygget til at modtage mindre mængder regnvand, end det gør i dag. Derfor har Hørsholm Kommune indført en begrænsning på hvor meget regnvand, der kan afledes direkte til kloakken. Begrænsningen indføres ved at sætte et maksimum for den befæstelsesgrad - med afledning til kloak - der kan etableres uden tilbageholdelse eller forsinkelse af regnvand. Graden afhænger af hvilken type areal, der er tale om (bemærk at befæstelsesgraden ikke er det samme som bebyggelsesgraden, de to er uafhængige).

Det kan være svært at omsætte reglerne til praksis. For at gøre det nemmere har vi lavet et skema, der kan give et overslag over befæstelsesgraden, og regne ud ca. hvor meget forsinkelse eller tilbageholdelse der er brug for. Du finder skemaet (det er et excel regneark) her. Husk altid at snakke med en kloakmester eller rådgiver om projektet før du går i gang!

Ved blandet bolig og erhverv gælder de grænser, der er for tilsvarende bolig-områder.
Eksempel: Butikker i stueetagen af boligblokke tæller som Bolig: etage/blokke.

Ved beregning af befæstelsesgraden indgår befæstelsens afledningskoefficient, dvs. i hvor høj grad vandet strømmer direkte af det befæstede areal og til kloak.
Eksempel: En grund afleder fra 50% asfalt (afledningskoefficient 1) og 40% græsarmering (afledningskoefficient 0,4). De sidste 10% af grunden nedsiver.
Den samlede befæstelsesgrad i forhold til afledning til kloak bliver 50%*1+40%*0,4=0,66. Bemærk at de sidste 10% ikke indgår, da der ikke afledes til kloak herfra.

Med maks. befæstelsesgrad menes den maksimale del af grundarealet, der må befæstes og aflede til kloak uden forsinkelse eller tilbageholdelse. Overskrides denne grænse, skal der etableres forsinkelse eller tilbageholdelse.
Eksempel: Et nybyggeri af et parcelhus inkluderer et tagareal på 20%, et parkeringsareal foran huset på 10% og et terrasseareal på 15% bag huset (alt sammen med afledningskoefficient 1). Tagarealet og parkeringsarealet afleder til kloak, mens terrassearealet afleder til nedsivning på grunden.
Med en grænse på 25% skal der etableres forsinkelse/tilbageholdelse svarende til 5% af arealet, idet der afledes til kloak fra 20%+10%. De 15% fra terrassen er ikke omfattet, eftersom det ikke afledes til kloak.

Grænsen er gældende fremadrettet fra 22. februar 2010, dvs. den omfatter alle ændringer herfra og fremefter. Eksisterende befæstelser der lå over grænsen før 22. februar 2010 vil ikke blive reguleret, men enhver ændring i sådanne befæstelser vil ske med den eksisterende befæstelsesgrad som grænse.
Eksempel: Ved reglens vedtagelse har et parcelhus en befæstelsesgrad på 0,35, hvilket ikke medfører regulering. Senere ønskes det befæstede areal udvidet til at udgøre 40% af arealet. Der skal samtidigt etableres forsinkelse/tilbageholdelse svarende til 5% af arealet.

Bemærk, at i takt med at kommunens kloaksystems kapacitet og belastning kortlægges i detaljer, er det muligt at grænserne for afledning ændres. Dette vil i så fald fremgå af kommende spildevandsplaner og tillæg.

Ordforklaring

Befæstelsesgrad:
Den andel af et areal der afleder regnvand direkte. 1 angiver et areal hvor alt regnvandet øjeblikkeligt løber af, 0,5 et areal hvor halvdelen af regnvandet generelt løber øjeblikkeligt af, mens 0 angiver et areal hvor intet regnvand løber direkte af.

Afledningskoefficient:
Angivelse af i hvor høj grad vandet strømmer direkte af det befæstede areal. Asfalt, tage, fliser etc. har en aflednings-koefficient på 1, grus og græsarmering har 0,4, græs 0,1 etc.

Forsinkelse og tilbageholdelse:
Dette kan f.eks. ske i form af åbne eller lukkede bassiner eller rørbassiner. Men det kan også være over-dimensionerede ledninger eller en regnvandsbrønd, hvor vandet kan stuve op indtil regnskyllet er overstået.

I stedet for at aflede regnvand til kloakken, kan du bortskaffe det på egen grund.

I det tilfælde har Novafos mulighed for at tilbagebetale en del af tilslutningsbidraget, men det er op til Novafos at afgøre.

Faskine

En måde til at håndtere regnvand på egen grund kan være at anlægge en faskine til nedsivning. Du kan læse mere om faskiner og finde et regneark til dimensionering på Teknologisk Instituts hjemmeside (nyt vindue)

Anlæggelse af en faskine kræver tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Du skal søge om tilladelse via Byg- og Miljø (nyt vindue)

Tagvand kan genanvendes til WC-skyl og tøjvask, hvis hele anlægget udføres efter særlige retningslinjer fra Naturstyrelsen: Rørcenter-anvisning 003 (nyt vindue - pdf)

Tagvandet må ikke genanvendes, hvis særligt udsatte personer har adgang til faciliteterne, såsom på skoler, daginstitutioner, døgninstitutioner, hoteller og bygninger med offentlig adgang.

Det er meget vigtigt, at det genanvendte tagvand ikke kan komme ud i de rør, der forsyner ejendommen med rent vand. I så fald risikerer man at forurene det rene drikkevand til mange ejendomme. Selvom regnvand er rent nok til vask og wc-skyl, så er det for forurenet til at drikke, når det først er løbet ned over et tag og blevet samlet op i en tagrende.

Du kan spørge Novafos (nyt vindue) eller kommunen, hvis du vil vide mere om mulighederne for at genanvende tagvand på denne måde.