---
title: "Solceller og varmepumper"
date: "2025-01-29"
created: "2025-01-07"
---

[Hjem](https://www.horsholm.dk/)

                    [Borger](https://www.horsholm.dk/borger)

                    [Bolig, byggeri og veje](https://www.horsholm.dk/borger/bolig-byggeri-og-veje)

                    [Byggeri](https://www.horsholm.dk/borger/bolig-byggeri-og-veje/byggeri)

                    [Jeg skal bygge](https://www.horsholm.dk/borger/bolig-byggeri-og-veje/byggeri/jeg-skal-bygge)

                [Solceller og varmepumper](https://www.horsholm.dk/borger/bolig-byggeri-og-veje/byggeri/jeg-skal-bygge/solceller-og-varmepumper)

# Solceller og varmepumper

            Hørsholm Kommune modtager mange spørgsmål om især solcelleanlæg og varmepumper. Nedenfor kan du læse mere om byggetilladelse, forholdet til plangrundlag (lokalplan/byplanvedtægt), støj mv.

## Solceller

###

                                    Byggetilladelse?

Det kræver som udgangspunkt ikke byggetilladelse at opsætte et solcelleanlæg. Det er en forudsætning:

•    at den såkaldte byggeret i bygningsreglementets kap. 8 er overholdt. Det betyder fx, at du ikke kan opsætte solceller på taget af en garage, der ligger inden for en afstand af 2,5 m fra skel mod nabo, hvis garagens højde allerede er de tilladte 2,5 m. Hvis byggeretten ikke kan overholdes, skal kommunen foretage en helhedsvurdering, og der skal søges om byggetilladelse.

•    at anlægget udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger, som er beskrevet i bygningsreglementets vejledning til kap. 5 om brand, Bilag 1a.

•    at solcelleanlægget udføres i henhold til bygningsreglementets tekniske kapitler, byggeforskrifter og al anden relevant lovgivning.

###

                                    Bestemmelser i lokalplan

Der kan være bestemmelser i gældende byplanvedtægt/lokalplan eller servitutter om fremtoningen af solenergianlæg (solfangere og solceller). Det kan fx være en bestemmelse om, at solenergianlæg skal opføres som en integreret del af tagfladen med glansgrad på maks. 30.

[Link til BR18](https://www.bygningsreglementet.dk/ "Link til BR18")

[Link til bilag 1a med præ-accepterede løsninger](https://www.bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/05/Vejledninger/Generel_Brand/Enfamiliehuse "Link til bilag 1a med præ-accepterede løsninger")

[Link til lokalplanportal](https://horsholm.viewer.dkplan.niras.dk/plan/1#/ "Link til lokalplanportal")

## Varmepumper

###

                                    Byggetilladelse?

Det kræver ikke byggetilladelse at opsætte en varmepumpe. Anlægget skal dog overholde relevante tekniske bestemmelser i bygningsreglementet BR18.

###

                                    Placering af varmepumper

Der kan være bestemmelser i gældende byplanvedtægt/lokalplan om materialer, placering, afskærmning mv. Det kan fx være en bestemmelse om, at tekniske installationer som ventilationsanlæg, køleanlæg, varmepumper og lign. skal integreres i bebyggelsen eller afskærmes.

Der er generelt ikke mindstekrav til varmepumpers afstand til skel mod nabo og vej. Kommunen henstiller dog til, at du udviser hensyn til dine naboer og tænker over varmepumpens placering, fremtoning, afskærmning og støj.

###

                                    Støj

Vær særligt opmærksom på støj fra varmepumper og de krav, der er til grænseværdier. Du kan læse mere om bl.a. grænseværdier for støj på vores hjemmeside (link nedenfor). På Energistyrelsens ’Varmepumpeliste’ kan du sammenligne godkendte varmepumper på det danske marked, men vær opmærksom på, at det oplyste støjniveau ikke er de enkelte varmepumpers maksimale støjniveau. Varmepumpens maksimale støjniveau fremgår oftest af produktdatabladet.

[Link til BR18](https://www.bygningsreglementet.dk/ "Link til BR18")

[Link til lokalplanportal](https://horsholm.viewer.dkplan.niras.dk/plan/1#/ "Link til lokalplanportal")

https://horsholm.viewer.dkplan.niras.dk/plan/1#/[Læs mere om 'Gener fra røg, lugt og støj'](https://www.horsholm.dk/MOLIRIPAGE/8a6de077-9578-4a13-aac7-dd7c539c602d "Link til 'Gener fra røg, lugt og støj'")

[Link til varmepumpelisten](https://sparenergi.dk/varmepumpelisten "Link til varmepumpelisten")

###

                                    BBR

Du skal som ejer selv sørge for at indberette et nyt anlæg eller en ny opvarmningsform til BBR. Et varmepumpeanlæg skal være registreret i BBR, for at du kan opnå reduceret elvarmesats.

[Link til BBR](https://bbr.dk/forside "Link til BBR")
