Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Borgerservice Borgerrådgiveren

Borgerrådgiveren

En borgerrådgiver er en neutral og uafhængig person ansat af kommunalbestyrelsen, som kan rådgive og vejlede dig, som borger, i forhold til klagemuligheder og regler for sagsbehandling inden for kommunens områder.

Hørsholm Kommunes borgerrådgiver hedder Mads Juel Thorup. Hans opgave er at hjælpe dig som borger i Hørsholm Kommune. Mads er tilknyttet både Hørsholm Kommune og Allerød Kommune og fordeler sin ugentlige arbejdstid ligeligt mellem de to kommuner.

(Mads Juel Thorup Foto: Hørsholm Kommune)

Formålet med borgerrådgiverens funktion er:

  • at du bliver hørt og får en respektfuld behandling
  • at du bliver informeret om dine rettigheder og pligter
  • at sikre, at klager bliver brugt til at gøre kommunens behandling af sager og betjening af borgere bedre.

Mads har fokus på at sikre borgernes retssikkerhed, at styrke og støtte kommunens faglighed samt at undgå og afhjælpe konflikter mellem borger og kommune. Han har tavshedspligt, og når du henvender dig til ham, bestemmer du selv, om han skal inddrage din sagsbehandler, hvis du har en.

Kontaktoplysninger og træffetider

Borgerrådgiveren kan træffes på telefon 29 37 57 45 hver tirsdag og onsdag kl. 10-15 eller pr. e-mail på borgerraadgiver@horsholm.dk

Du er også velkommen til at kontakte borgerrådgiveren med henblik på at lave aftale om et personligt møde på rådhuset.

Hvis du er utilfreds med kommunens sagsbehandling, kan du også læse mere her

Hvis du vil sende personfølsomme oplysninger, som fx dit CPR-nummer eller en afgørelse, du har modtaget, skal du sende det via Digital Post.

Sådan sender du sikker post via borger.dk

  1. Gå til borger.dk
  2. Klik på ”Digital Post” øverst op siden og login med MitID.
  3. Klik på ”Skriv ny besked” yderst til venstre, hvis du er på en pc eller bærbar eller klikke på ”+ Ny” hvis du bruger mobiltelefon.
  4. I feltet ”Myndighed” skal du søge efter ”hørsholm kommune” og vælge det fra listen.
  5. I feltet ”Kategori” skal du indtaste ”borgerrådgiver” og vælge det fra listen.
  6. Udfyld feltet ”Dit emne”.
  7. Udfyld feltet ”Din besked”.
  8. Vedhæft eventuelt relevante filer (hvis du fx har fået en afgørelse, du er utilfreds med).

Borgerrådgiverens første årsberetning udkommer i 2023.

Borgerrådgiveren kan:

  • hjælpe dig med at finde vej i kommunens tilbud og muligheder.
  • hjælpe dig med at finde hoved og hale i, hvordan du kan klage over en afgørelse, som kommunen har truffet.
  • vejlede dig, hvis du ønsker at klage over fejl i kommunens sagsbehandling.
  • fortælle om dine muligheder, hvis du er utilfreds med kommunens sagsbehandlingstid.
  • vise dig, hvad du kan gøre, hvis du er utilfreds med den adfærd, som en sagsbehandler har vist overfor dig.
  • vejlede dig, hvis du er utilfreds med den måde, kommunen har løst en opgave på.

Hvad kan borgerrådgiveren IKKE hjælpe med:

  • at behandle klager på kommunens vegne
  • at klage, hvis du er utilfreds med et politisk vedtaget serviceniveau
  • at behandle sager om ansættelsesforhold og privatretlige forhold
  • at behandle sager, der behandles af ankeinstanserne, dvs. fx Ankestyrelsen eller Planklagenævnet
  • at behandle emner, som i øvrigt er uden for kommunalforvaltningens områder.

Hørsholm Kommune
Slotsmarken 13
2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 00 00

Åbningstider på telefon

Genveje