---
title: "Læse- og skriveadgang"
date: "2024-11-06"
created: "2024-11-06"
---

[Hjem](https://www.horsholm.dk/)

                    [Borger](https://www.horsholm.dk/borger)

                    [Borgerservice](https://www.horsholm.dk/borger/borgerservice)

                    [Digital post og MitID](https://www.horsholm.dk/borger/borgerservice/digital-post-og-mitid)

                [Læse- og skriveadgang](https://www.horsholm.dk/borger/borgerservice/digital-post-og-mitid/laese-og-skriveadgang)

# Læse- og skriveadgang

## **Nu kan du skrive Digital Post på vegne af dine nære**

Mange hjælper allerede en nærtstående med at læse Digital
Post fra kommunen, hospitalet eller andre offentlige myndigheder. Som noget nyt
kan du nu få adgang til at skrive og besvare
offentlig Digital Post på vegne af en anden.

Med en læse- og skriveadgang til Digital Post kan du
eksempelvis hjælpe din mor med at skrive og besvare Digital Post fra offentlige
myndigheder.

Du kan få en mail, når den du hjælper, modtager Digital
Post, så du kan logge ind og hjælpe fra distancen. Sådan kan I være sammen om
at læse og reagere på meddelelser i Digital Post. Ligesom du kan hjælpe med at
sikre, at vigtige meddelelser ikke bliver overset.

## **Kom godt i gang med læse- og skriveadgang**

På borger.dk kan du anmode den, du gerne vil hjælpe, om
adgang til vedkommendes Digital Post, eller den, du hjælper, kan give dig
adgang.

Når du skriver på vegne af en nærtstående, logger du ind i
din egen digitale postkasse med dit MitID.

Herfra skifter du til personens digitale postkasse, hvor du
kan skrive og besvare meddelelser på vegne af den, du hjælper. Præcis som du
vil gøre med meddelelser, som du selv modtager fra offentlige myndigheder.

Den, du hjælper, kan se, hvad du har skrevet, og myndigheden
kan se, at meddelelsen er skrevet af dig på vegne af personen.

 ****

### **Vigtigt at vide**

- Adgangen til at skrive Digital Post på vegne af en
     anden er ikke det samme som at få en fuldmagt. Anhængig af, hvad sagen
     drejer sig om, kan den myndighed, man skriver til, bede om dokumentation
     for, at man må handle på vegne af den anden.

- Adgangen omfatter kun offentlig
     Digital Post, ikke post fra virksomheder, fx banker og
     forsikringsselskaber.

Læs mere på [borger.dk/digitalhjælp](https://eur01.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fwww.borger.dk%2Fkampagnesider%2Fdigital-hjaelp&amp;data=05%7C02%7Cwebmaster%40horsholm.dk%7C3f8b618d65344654760808dcfd9155fb%7Cedc62000057847839b453b13ae9f3c3f%7C0%7C0%7C638664047893937107%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJWIjoiMC4wLjAwMDAiLCJQIjoiV2luMzIiLCJBTiI6Ik1haWwiLCJXVCI6Mn0%3D%7C0%7C%7C%7C&amp;sdata=P3w9vx7kmki3Ln5oEfihQ8Klt3yzqT26rKQ%2BfF%2Bp2N8%3D&amp;reserved=0),
og bliv klogere på, om læse- og skriveadgang er noget for jer.

                            [Læs mere på Borger.dk om Digital Post](https://www.borger.dk/hjaelp-og-vejledning/hvad-har-du-brug-for-hjaelp-til/digital-post)
