Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Borgerservice Pas, kørekort og ID-kort Kørekort

Kørekort

Skal du have nyt kørekort eller fornyet dit nuværende, skal du henvende dig i Borgerservice.

Når du skal forny eller ændre dit kørekort, skal du henvende dig i Borgerservice. Du skal bestille tid på forhånd.

Ved fremmøde skal du medbringe:

  • et vellignende foto af dig selv. Du kan også få taget et foto i Borgerservice. Det koster 125 kr.
  • dit gamle kørekort (har du ikke et kørekort, skal du medbringe anden billedlegitimation fx pas).

I Borgerservice kan du betale med alle almindelige kreditkort og MobilePay.

Der er specielle krav til kørekortfoto, som du kan læse om på Politiets hjemmeside.

Læs politiets regler for kørekortfoto med illustrationer 

Læs mere

Du skal henvende dig i Borgerservice, når du skal forny dit kørekort. Du skal medbringe:

  • et vellignende foto. Du kan selv medbringe et, eller du kan få taget et i Borgerservice mod betaling.
  • dit gamle kørekort.
  • identifikation (pas eller sundhedskort).
  • evt. lægeattest. Læs mere under "Hvornår skal jeg medbringe en lægeattest?"
  • hvis du ikke er dansk eller nordisk statsborger, skal du medbringe opholdstilladelse eller opholdsbevis.

Der er særlige krav til kørekortfoto, som du kan læse om på Politiets hjemmeside.

Hvis du ikke har et kørekort af kreditkorttypen eller et gyldigt pas, skal du i stedet medbringe din originale dåbs- navne- eller fødselsattest, samt billedlegitimation.

Hvis du bruger kørekort-appen, skal du oprette dig i appen igen, når du fornyer dit kørekort. Når du fornyer dit kørekort, er det vigtigt, at du medbringer dit fysiske kørekort.

Læs politiets regler for kørekortfoto med illustrationer

Læs mere om krav til billeder og dokumentation hos Færdselsstyrelsen

Prisen for et nyt kørekort afhænger af, hvilken kategori dit kørekort har, og om dit kørekort tidligere har været begrænset af helbredsmæssige årsager.

Hos Færdselsstyrelsen kan du se en opdateret liste over alle gebyrer for udstedelse, fornyelse og ombytning af kørekort.

Priser på kørekort

Du skal bruge en lægeattest, hvis du skal:

  • tage dit første kørekort til bil, motorcykel, stor knallert eller bus
  • udvide dit kørekort
  • forny et kørekort, som er gyldigt i kortere tid end normalt, fx af helbredsmæssige grunde
  • forny et kørekort til andet end bil og motorcykel, fx lastbil og bus
  • forny kørekort til erhvervsmæssig personbefordring
  • ændre dit kørekort af helbredsmæssige grunde
  • ombytte et udenlandsk kørekort fra EU, Færøerne, Lichtenstein eller Norge til andet end bil og motorcykel
  • ombytte ethvert udenlandsk kørekort, som ikke er fra EU, Færøerne, Lichtenstein eller Norge.

Når dit kørekort er ved at udløbe, skal du henvende dig til Borgerservice for at få det fornyet.

Hvis dit nuværende kørekort er udløbet for mere end 3 år siden, skal du som udgangspunkt aflægge en kontrollerende køreprøve (teoriprøve og praktisk prøve) for at få fornyet dit kørekort.

Har du kørekort til lastbil, bus og/eller erhvervsmæssig personbefordring, som du ønsker at forny, så gælder der andre regler end her beskrevet. En sådan fornyelse kræver altid lægeerklæring.

Vær opmærksom på, at hvis dit kørekort tidligere har været tidsbegrænset af helbredsmæssige årsager, skal du fortsat aflevere en lægeattest ved fornyelse, ligesom dit kørekort kan blive tidsbegrænset.  

Læs mere om reglerne for kørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside

Hvis du ændrer navn, er det ikke lovpligtigt, at du skal ansøge om nyt kørekort, men du kan godt ansøge om et duplikatkørekort med det nye navn.

Duplikatkørekort er en kopi af det kørekort, du har, blot med dit nye navn.

Følg proceduren for at forny kørekort.

Hvis dit kørekort er blevet væk eller blevet slidt, kan du få udstedt et nyt (duplikat) kørekort.

Hvis du tror, at det gamle kørekort måske dukker op, kan du få udstedt et midlertidigt kørekort. Det er gratis.

Følg proceduren for at forny kørekort.

Hvis du gerne vil have et kørekort i kreditkortmodel, skal du bestille tid i Borgerservice.

Du skal medbringe:

  • dit nuværende fysiske kørekort.
  • pas eller anden original dåbs- eller navneattest eller to andre legitimationskort eller dokumenter, hvor vi kan se dit navn og cpr-nummer.
  • et gyldigt printet foto. Du kan også få taget et foto i Borgerservice for 125 kr.

Følg proceduren for at forny kørekort.

Dit danske kørekort gælder i alle EU-lande, Schweiz, Island, Norge og Liechtenstein.

Hvis du skal køre i andre lande, skal du muligvis have et internationalt kørekort. Kontakt det enkelte lands ambassade for at høre om reglerne.

Et internationalt kørekort erstatter ikke dit danske kørekort, men er en anerkendt oversættelse af dit danske kørekort. Derfor skal du også have dit danske kørekort med dig.

Du kan kun få udstedt et internationalt kørekort, hvis du har et gyldigt dansk kørekort. 

Du skal møde personligt op i Borgerservice, hvis du vil ansøge om internationalt kørekort.

Du skal medbringe:

  • dit gyldige kørekort.
  • et fotografi, der lever op til kravene for kørekort.

Bestil tid i Borgerservice på Hørsholm Rådhus

Læs politiets regler for kørekortfoto med illustrationer

Læs mere om krav til billeder og dokumentation hos Færdselsstyrelsen

Ved indrejse til Danmark er det muligt, at dit udenlandske kørekort skal ombyttes til et dansk kørekort.

Hvis du har et kørekort enten udstedt på Færøerne, et EU-land eller et EØS-land (Island, Norge og Liechtenstein), kan du bruge det i Danmark.

Du skal møde personligt op i Borgerservice, hvis du skal have ombyttet dit udenlandske kørekort til et dansk kørekort.

Du skal medbringe:

  • en lægeattest, som er udstedt af din egen læge (NB! kun hvis du har et kørekort, som ikke er udstedt på Færøerne, i Grønland i et EU- eller EØS-land).
  • du skal også medbringe en lægeattest, hvis dit udenlandske kørekort udløber inden for nær fremtid. Det danske kørekort vil nemlig få samme udløbsdato. Dog maksimalt i 15 år.
  • et fotografi, der lever op til kravene for kørekort.
  • dit gyldige kørekort.
  • et gyldigt pas.
  • gyldig opholdstilladelse eller opholdsbevis, hvis du ikke er dansk eller nordisk statsborger eller lovligt kan opholde dig i Danmark uden tilladelse.

Borgerservice kan samtidig kræve en oversættelse af dit kørekort. Oversættelsen skal være udført af en offentlig myndighed eller af en organisation, der i udstedelseslandet er bemyndiget dertil.

Har du ikke et gyldigt pas, skal du medbringe din originale dåbs-, navne- eller fødselsattest samt billedlegitimation.

Bestil tid i Borgerservice på Hørsholm Rådhus

Læs mere om internationale kørekort og udland på Færdselsstyrelsens hjemmeside

Læs politiets regler for kørekortfoto med illustrationer

Læs mere om krav til billeder og dokumentation hos Færdselsstyrelsen

Hørsholm Kommune
Slotsmarken 13
2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 00 00

Åbningstider på telefon

Genveje