Solsikkesnoren
Hørsholm Kommune støtter op om det internationale Solsikkeprogram, der er for både børn og voksne. Du kan hente Solsikkesnoren i Borgerservice og på biblioteket.
Hvis du har et usynligt handicap, er der hjælp at hente. Med solsikkesnoren kan du signalere til omverdenen, at du har brug for lidt ekstra støtte, tid eller tålmodighed.
Hørsholm Kommune støtter op om det internationale solsikkeprogram, der er for både børn og voksne. Det vil sige, vores medarbejdere kender til solsikkesnorens betydning, så vi kan hjælpe dig bedst muligt, når du henvender dig hos os.
Hvem kan få glæde af solsikkesnoren?
Ikke alle handicap er synlige. Nogle er usynlige, som fx ordblindhed, psykiske sygdomme, autisme, ADHD, demenssygdomme, hjerneskade, talehandicap, synsnedsættelse, blindhed eller hørehandicap.
At leve med et usynligt handicap kan gøre hverdagen mere krævende. Mange mennesker kan have svært ved at forstå de udfordringer, som mennesker med usynlige handicap møder i deres hverdag, simpelthen fordi udfordringerne ikke er synlige.
Med solsikkesnoren kan du signalere til omverdenen, at du har brug for at blive mødt med lidt ekstra tid, støtte eller tålmodighed.
Du kan hente solsikkesnoren hos Borgerservice, Hørsholm Rådhus, Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm og på Hørsholm Bibliotek, Bibliotekstorvet 1, 2970 Hørsholm. Du behøver ikke bestille tid først.
Læs mere om Solsikkesnoren
Læs mere om solsikkeprogrammet og se videoer om forskellige usynlige handicap ved at følge linket nedenfor.