---
title: "Juniormesterlærer"
date: "2025-06-01"
created: "2025-06-01"
---

[Hjem](https://www.horsholm.dk/)

                    [Borger](https://www.horsholm.dk/borger)

                    [Familieliv](https://www.horsholm.dk/borger/familieliv)

                    [Skole](https://www.horsholm.dk/borger/familieliv/skole)

                [Juniormesterlærer](https://www.horsholm.dk/borger/familieliv/skole/juniormesterlaerer)

# Juniormesterlærer

En praksisnær skolevej i Hørsholm Kommune

Juniormesterlære er et tilbud til elever i 8. og 9. klasse, som
ønsker en mere praktisk og virkelighedsnær tilgang til skolen. Tilbuddet
kombinerer klassisk undervisning med erhvervspraktik og giver eleverne mulighed
for at lære i både skole og arbejdsliv.

Juniormesterlære er målrettet elever, der motiveres af at arbejde
med hænderne og ønsker at opleve, hvordan skolefagene kan bruges i praksis.
Eleverne er fortsat en del af deres klasse og deltager i almindelig
undervisning, men har samtidig mulighed for at komme i praktik op til to dage
om ugen.

## Læs mere

###

                                    Hvad får eleven ud af det?

Formålet med Juniormesterlære er at skabe større
motivation og læringslyst – især for unge, der trives bedre i praktiske rammer.
Praktikforløbene giver også eleverne indblik i deres egne interesser og
styrker, og kan hjælpe dem med at træffe et godt valg om ungdomsuddannelse
efter 9. klasse.

###

                                    Sådan foregår skoledagen

Eleven følger fortsat klassens skema og deltager i det sociale
fællesskab. Når eleven er i praktik, tilbydes faglig opsamling i fx dansk og
matematik på skolen. Praktikken kan enten ligge fast én til to dage om ugen
eller gennemføres som kortere, intensive forløb, afhængigt af hvad der passer
bedst til eleven og praktikstedet.

###

                                    Praktikplads – hvordan finder man den?

Det er forældrene og eleven, der sammen skal
finde en praktikplads. Her tilbyder skolens UU-vejleder gerne sparring og
konkret hjælp – både med idéer, kontakt til virksomheder og afklaring.
Praktikpladsen skal godkendes af skolelederen, som vurderer, om den er fagligt
og personligt relevant for eleven.

###

                                    Støtte og opfølgning

Gennem hele forløbet får eleven støtte fra skolens faste
UU-vejleder. Vejlederen:

- Deltager i optagelsessamtale
- Følger elevens trivsel og udvikling
- Er bindeled mellem skole, hjem og praktiksted
- Hjælper med vejledning og plan for ungdomsuddannelse

Der holdes løbende samtaler for at sikre et godt og meningsfuldt
forløb.

**Hvad sker der efter 9. klasse?**De fleste elever i Juniormesterlære afslutter 9. klasse med
folkeskolens prøver i dansk og matematik. Det aftales individuelt med skolen,
om eleven skal følge undervisning i flere fag. Målet er, at eleven får et godt
grundlag for at begynde på en ungdomsuddannelse.

## Vil I vide mere?

Hvis Juniormesterlære lyder som det rette for jeres barn, er I
meget velkomne til at kontakte skolens UU-vejleder. De står klar til at svare
på spørgsmål og hjælpe jer i gang.

**Læs mere**Du kan læse mere om Juniormesterlære og de nationale rammer for
ordningen hos Børne- og Undervisningsministeriet på https://www.uvm.dk/juniormesterlaere
