---
title: "IPS-indsats"
date: "2026-03-06"
created: "2026-03-06"
---

[Hjem](https://www.horsholm.dk/)

                    [Borger](https://www.horsholm.dk/borger)

                    [Familieliv](https://www.horsholm.dk/borger/familieliv)

                    [Unge](https://www.horsholm.dk/borger/familieliv/unge)

                [IPS-indsats](https://www.horsholm.dk/borger/familieliv/unge/ips-indsats)

# IPS-indsats

IPS står for *Individual Placement and Support*. Det er en internationalt anerkendt metode, der hjælper mennesker tættere på arbejdsmarkedet gennem en kombination af individuel støtte, virksomhedsrettede indsatser og et tæt samarbejde med relevante aktører. Grundtanken i IPS er, at vejen til trivsel og udvikling går gennem meningsfulde fællesskaber – herunder arbejdsfællesskaber – og at støtte og jobmatch sker parallelt, ikke i trin.

I Ungeløftet bruger vi IPS‑tilgangen til at sikre, at unge får en helhedsorienteret, fleksibel og individuelt tilpasset indsats, der tager udgangspunkt i deres ønsker, styrker og muligheder.

##
IPS i Ungeløftet

Vores IPS‑konsulenter arbejder med en håndholdt og individuelt tilpasset indsats, hvor job eller uddannelse tænkes ind tidligt i forløbet. Fokus er på den unges egne ønsker og på at skabe en stærk sammenhæng mellem trivsel og beskæftigelse.

##
Målgruppen

For at være en del af målgruppen skal man:

- være 15–29 år
- have et ønske om at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse
- kunne indgå i et forløb uanset udfordringer – der er ingen eksklusion, heller ikke hvis den unge samtidig er i psykiatrisk behandling

##
Tilgang og fokus

I IPS arbejder vi ud fra følgende principper:

- Fokus flyttes fra sygdom og udfordringer til styrker, kvalifikationer og interesser
- Den unges udfordringer ses som forudsætninger, der tages hensyn til – ikke som barrierer
- Job og uddannelse tænkes ind fra start, ikke som noget der først arbejdes hen imod
- Konsulenten arbejder både for den unge og virksomheden for at sikre et godt match

##
Matchning og samarbejde

IPS‑konsulenten:

- laver et grundigt forarbejde for at sikre det bedst mulige match
- samarbejder tæt med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og relevante fagpersoner
- følger den unge tæt – både før, under og efter opstart i job eller uddannelse

![](https://www.horsholm.dk/i/MOLIRIMEDIA/70fdb894-0ad4-4a52-654d-08de7b199fc1?width=800)
