Grundet regeringens restriktioner er alle lokaler i Hørsholm Kommune lukket. Lokaler kan dog stadig bookes til fremtidig brug.
Vi har samlet en række svar her, og I skal endelig kontakte os, hvis I er i tvivl om noget vedr. brug af kommunens lokaler.
I bedes være meget opmærksomme på, hvorvidt de lokaler I har booket til jeres aktiviteter kan rumme antallet af deltagere på de enkelte hold. Hvis et lokale er for lille til jeres aktiviteter, bedes I afbooke lokalet og booke et nyt lokale i booking systemet. OBS. Vi opdaterer lokalekapacitet løbende ift. retningslinjer og i dialog med foreningslivet.
Sprit af før og efter I gør brug af lokalet, vask/sprit hænder
- Sprit alle kontaktpunkter af, såsom borde, stole, dørhåndtag, vindueshåndtag evt. fjernbetjeninger eller tavlesvampe
- Vask eller sprit hænder af inden brug af lokalerne – husk at minde alle deltagere om det
- Efter lokalet er brugt – sprit igen alle kontaktpunkter af
Vi tilstræber os på, at der er håndsprit mm. tilgængeligt i samtlige lokaler, men vi anbefaler alligevel, at hver forening og oplysningsforbund selv medbringer håndsprit mm. til egen brug.
Skoler – Skolerne er lukket.
- Skolerne følger Undervisningsministeriets retningslinjer, og derfor er der planlagt rengøring en gang dagligt i kommunens skoler. Rengøringen vil være efter at alle fritidsbrugerne har været der.
- Derfor er det vigtigt, når I ankommer at spritte af inden og efter jeres brug af lokalet.
- En servicemedarbejder er tilknyttet skolerne fra kl.8-15, med henblik på løbende rengøring og afvaskning af kontaktpunkter, hvorfor smitterisikoen ved kontaktflader, er minimeret.
Musiklokaler – er lukket
- Ved kor, holdes en afstand på 2 meter mellem deltagere
- Man skal medbringe egne instrumenter – klaver, forstærker samt trommesæt kan benyttes (dog skal man medbringe egne trommestikker).
For brug af instrumenter gælder: hænder vaskes/sprittes grundigt af inden brug af klaver (tangenterne må ikke sprittes af!) samt inden brug af forstærker
Overnatning på skoler – er lukket
Kommunens fokus er at minimere spredningen af corona/covid-19, og med den nuværende situation har kommunens krisestyringsstab (bestående af blandt andet borgmesteren, direktionen og centercheferne) besluttet, at overnatning på skolerne IKKE er tilladt.
Kulturhus Trommen – er lukket
Det er dog muligt at hente reserverede lån eller aflevere lån. Læs mere på bibliotekets hjemmeside.
Vores åbningstider | Hørsholm Bibliotek (horsholm.dk)
Hvis I har spørgsmål til ovenstående, bedes I skrive til kof-post@horsholm.dk
Husk at overholde sundhedsstyrelsens anbefalinger og retningslinjer.
Sæson 2020/2021 er åben
Sæson 2020/2021 gælder for perioden 10. august 2020 indtil 27. juni 2021 (8. august 2021 i Kulturhus Trommen samt Frennehus)
Du kan booke lokaler på to måder: du kan vælge at booke en enkelt booking eller et forløb. Et forløb er en sammenhængende serie af bookinger. F.eks. Lokale A er booket hver første mandag i måneden fra oktober til marts.
OBS!
Er du i tvivl om du har booket et lokale, kan du altid logge ind og gå under din bookingoversigt og se dine bookinger. Hvis det drejer sig om en forløbsbooking, så husk at klikke på det lille "+" for at se detaljen på alle datoer.
Vigtigt om booking af forløb - automatisk godkendelse!
Forløbsbookinger bliver godkendt automatisk af systemet, og du modtager derfor svar med det samme om dine tider er godkendt. Du skal selv tjekke om du har fået alle de ønskede datoer i dit forløb. Dette gør du ved at se på din bookingoversigt under forløb ved at klikke på det lille "+", så datoerne folder sig ud.
Husk at du kan bruge kalenderfunktionen inden du foretager din forløbsbooking, til at tjekke om datoen er ledig!
De datoer som er ledige, og hvor bookingen er godkendt, vil du kunne se i din bookingoversigt.