Julesange til juletræstænding

Højt Fra træets grønne top

Tekst: Peter Faber
Melodi: Emil Horneman

Højt fra træets grønne top
stråler juleglansen;
spillemand, spil lystigt op,
nu begynder dansen.
Læg nu smukt din hånd i min,
ikke rør ved den rosin!
Først skal træet vises,
siden skal det spises.

Se, børnlil’, nu går det godt,
I forstår at trave,
lad den lille Sine blot
få sin julegave.
Løs kun selv det røde bånd!
Hvor du ryster på din hånd!
Når du strammer garnet,
kvæler du jo barnet.

Peter har den gren så kær,
hvorpå trommen hænger;
hver gang han den kommer nær,
vil han ikke længer.
Hvad du ønsker, skal du få,
når jeg blot tør stole på,
at du ej vil tromme,
før min sang er omme.

Anna hun har ingen ro,
før hun får sin pakke,
fire alen merino
til en vinterfrakke.
Barn, du bli’r mig alt for dyr,
men da du så propert syr,
sparer vi det atter,
ikke sandt, min datter?

Denne fane ny og god
giver jeg til Henrik;
du er stærk, og du har mod,
du skal være fændrik:
Hvor han svinger fanen kækt!
Børn! I skylder ham respekt;
vid, det er en ære
Dannebrog at bære.

Børn, nu er jeg bleven træt,
og I får ej mere,
moder er i køkkenet,
nu skal hun traktere.
Derfor får hun denne pung,
løft engang, hvor den er tung!
Julen varer længe,
koster mange penge.

Søren Banjomus

Tekst: Otto Brandenburg
Melodi: Amerikansk folkemelodi

Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du
Hør på Søren Banjomus, han spiller nemlig nu
Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du
Kom og syng og dans med os, det syn’s vi, at I sku’
Vi glæder os til juleaften, så bli’r træet tændt
Og vi får fine julegaver, ih, hvor er vi spændt
Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du
Bar’ det altså snart var nu

På loftet sidder nissen, ham, I ved, der er så sød
Han er så mæt, for han har spist et stort fad julegrød
Nu sidder han i stolen, og han snorker som en bjørn
Og drømmer om de gaver han skal gi’ til byens børn
Og Lurifax, hans kat, der ellers altid er så fræk
Den drømmer sødt om røget sild med flødeovertræk
Så pusler det og pludselig fra musehulllet klang
En munter lille banjo-sang

Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du
Hør på Søren Banjomus, han spiller nemlig nu
Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du
Kom og syng og dans med os, det syn’s vi, at I sku’
Vi glæder os til juleaften, så bli’r træet tændt
Og vi får fine julegaver, ih, hvor er vi spændt
Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du
Bar’ det altså snart var nu

“Kom med,” sa’ Søren Banjomus, “de sover begge to
Nu ska’ vi lave skæg”, “juhu”, sa’ musene og lo
Og frem fra musehullet myldrede store mus og små
Ja, selv den allermindste Tim, der knap nok kunne gå
Om Lurifax og nissefar de dansede en vals
Og lille Tim bandt nissens skæg i missekattens hals
Og mens de slæbte bort med ost og julelækkeri
Sang alle med på denne melodi:

Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du
Hør på Søren Banjomus, han spiller nemlig nu
Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du
Kom og syng og dans med os, det syn’s vi, at I sku’
Vi glæder os til juleaften, så bli’r træet tændt
Og vi får fine julegaver, ih, hvor er vi spændt
Skillema-dinka-dinka-du, skillema-dinka-du
Bar’ det altså snart var nu – ka’ ikke vente
Bar’ det altså snart var nu – ka’ ikke vente
Bar’ det altså snart var nu

Kender I den om Rudolf

Tekst: Poul M. Jørgensen
Melodi: Johnny Marks

Der er dådyr og rådyr
og tusinde smådyr.
Elsdyr og pelsdyr
og så er der toddy’r!
Men min øjesten,
det var Rudolf, som var en ren:

Kender I den om Rudolf,
Rudolf med den røde tud.
Han var et gammelt rensdyr,
som så højst mærkværdig ud.

Alle de andre rensdyr
lo, så Rudolf han blev flov
over sin røde næse,
det var ikke spor af sjov!

Men en tåget julenat
julenissen skreg:
“Jeg kan ikke finde vej,
Rudolf, kom og lys for mig!”

Og I kan tro, at Rudolfs
næse lyste som et fyr!
Skål for de røde næser!
Dejligt juleeventyr!