---
title: "Sankt Hans"
date: "2026-05-15"
created: "2026-05-15"
---

[Hjem](https://www.horsholm.dk/)

                    [Borger](https://www.horsholm.dk/borger)

                    [Kultur og fritid](https://www.horsholm.dk/borger/kultur-og-fritid)

                [Sankt Hans](https://www.horsholm.dk/borger/kultur-og-fritid/sankt-hans)

# Sankt Hans

Midsommervisen og  Den danske sang er en ung blond pige

## Midsommervisen

Tekst: Holger Drachmann, 1885
Melodi: P. E. Lange-Müller, 1885

### 1.

Vi elsker vort land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje,
når om våren hver fugl
over mark, under strand
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade;

||: men den skønneste krans
bli'r dog din, Sankte Hans!
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade.:||

### 2.

Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler:

||: da går ungdom til dans
på dit bud Sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.:||

### 3.

Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende!
men mod ufredens ånd
over mark, under strand,
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:
hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde;
dem vil vi fra livet med glædesblus holde;

||: vi vil fred her til lands,
Sankte Hans, Sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde!:||

## Den danske sang er en ung blond pige

Tekst: Kai Hoffmann, 1924
Melodi: Carl Nielsen, 1926

### 1.

Den danske sang er en ung, blond pige,
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige,
hvor bøge lytter til bølgers brus.
Den danske sang, når den dybest klinger,
har klang af klokke, af sværd og skjold.
Imod os bruser på brede vinger
en sagatone fra hedenold.

### 2.

Al Sjællands ynde og Jyllands vælde,
de tvende klange af blidt og hårdt,
skal sangen rumme for ret at melde
om, hvad der inderst er os og vort.
Og tider skifter, og sæder mildnes,
men kunst og kamp kræver stadig stål;
det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes,
det flammer hedest i Bjarkemål.

### 3.

Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang,
og lære kan vi af nattergale,
af lærken over den grønne vang.
Og blæsten suser sin vilde vise,
og stranden drøner sit højtidskvad;
fra hedens lyng som fra stadens flise
skal sangen løfte sig, ung og glad.