---
title: "Misbrug af alkohol eller stoffer"
date: "2026-03-16"
created: "2023-12-20"
---

[Hjem](https://www.horsholm.dk/)

                    [Borger](https://www.horsholm.dk/borger)

                    [Social og sundhed](https://www.horsholm.dk/borger/social-og-sundhed)

                    [Sundhed og forebyggelse](https://www.horsholm.dk/borger/social-og-sundhed/sundhed-og-forebyggelse)

                [Misbrug af alkohol eller stoffer](https://www.horsholm.dk/borger/social-og-sundhed/sundhed-og-forebyggelse/misbrug-af-alkohol-eller-stoffer)

# Misbrug af alkohol eller stoffer

Hvis du er bekymret for dit forbrug af alkohol eller andre rusmidler, kan du få hjælp til at ændre det.

Har du et misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer, eller kender du en, der måske har et misbrug?

Læs mere om Hørsholm Kommunes tilbud til alkohol- og stofmisbrugere.

Er du barn af en misbruger, kan du også få hjælp.

## Hjælp til at ændre dit misbrug

###

                                    Vil du gerne holde op med at drikke?

Du kan få hjælp, hvis du har et alkoholmisbrug.

Hørsholm Kommune tilbyder gratis rådgivning, vejledning og behandling eller måske i første omgang en uforpligtende samtale om behandling. Kommunen kan fastsætte evt. egenbetaling ved døgnophold.

Hjælpen kan bestå i ambulant rådgivning og behandling. Afhængig af dit behov og situation.

Der er også under et behandlingsforløb mulighed for støtte til pårørende.

#### Hvordan gør jeg?

Du kan henvende dig anonymt, og du kan frit vælge behandling på alkoholambulatorium, uanset hvor det ligger.

Du eller din pårørende kan henvende sig til en sagsbehandler i Center for Børn og Voksne eller direkte til Nordsjællands Misbrugscenter, som Hørsholm Kommune har indgået en aftale med.

Praktiserende læger eller speciallæger kan ligeledes indstille til kommunen, at der iværksættes behandling.

Herefter vil du modtage et behandlingstilbud inden 14 dage efter henvendelse til kommunen med ønske om at komme i behandling.

Du kan også rette henvendelse direkte til Abstinensteamet, der giver behandling af abstinenser i dit hjem.

##### Misbrugsambulatoriet i Hørsholm

##### Misbrugsambulatoriet har åbent for telefonisk henvendelse; mandag-torsdag kl. 9.00-14.00 og fredag 9.00-13.00.

Personlig henvendelse: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 10.00-15.00 og fredag kl. 10.00-13.00.

#### Hvordan gives behandlingen?

Typisk ydes ambulant og dagsbehandling af Nordsjællands Misbrugscenter, herunder Hørsholm Misbrugsambulatorium.

Døgnbehandling ydes på en døgninstitution valgt af kommunen ud fra dit behov og din situation efter en konkret individuel vurdering. Dette kræver en bevilling fra Center for Børn og Voksne.

Behandling på en behandlingsinstitution må ikke påbegyndes, før kommunen har godkendt behandlingen, i modsat fald er det for egen regning.

#### Kontakt

##### Center for Børn og Voksne, Voksenteamet

Telefon: [48 49 00 00](tel:%2048490000 "48 49 00 00")

##### Nordsjællands Misbrugscenter/Misbrugsambulatoriet i Hørsholm

Holmetoften 15, 1. sal, 2970 Hørsholm

Telefon: [51 63 36 58](tel:%2051633658 "51 63 36 58")

###

                                    Vil du gerne stoppe med at tage stoffer?

Du kan få hjælp, hvis du har et stofmisbrug.

Hørsholm Kommune tilbyder gratis rådgivning, vejledning og behandling eller måske i første omgang en uforpligtende samtale om behandling. Kommunen kan fastsætte evt. egenbetaling ved døgnophold.

Hjælpen kan bestå i ambulant rådgivning og behandling. Afhængig af dit behov og situation.

#### Hvordan gør jeg?

Du kan henvende dig anonymt, og du kan frit vælge behandling på ambulatorium, uanset hvor det ligger.

Du eller din pårørende kan henvende sig til en sagsbehandler i Center for Børn og Voksne eller direkte til Nordsjællands Misbrugscenter, som Hørsholm Kommune har indgået en aftale med.

Praktiserende læger eller speciallæger kan ligeledes indstille til kommunen, at der iværksættes behandling.

Herefter vil du modtage et behandlingstilbud inden 14 dage efter henvendelse til kommunen med ønske om at komme i behandling.

##### Misbrugsambulatoriet i Hørsholm

Misbrugsambulatoriet har åbent for telefonisk henvendelse; mandag-torsdag kl. 9.00-14.00 og fredag 9.00-13.00.

Personlig henvendelse: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 10.00-15.00 og fredag kl. 10.00-13.00.

Typisk ydes ambulant og dagsbehandling af Nordsjællands Misbrugscenter, herunder Hørsholm Misbrugsambulatorium.

Døgnbehandling ydes på en døgninstitution valgt af kommunen ud fra dit behov og din situation efter en konkret individuel vurdering. Dette kræver en bevilling fra Center for Børn og Voksne.

Behandling på en behandlingsinstitution må ikke påbegyndes, før kommunen har godkendt behandlingen, i modsat fald er det for egen regning.

Helsingør Rusmiddelcenter kan yde anonym ambulant behandling til voksne, som har fast arbejde og/eller uddannelse og ikke har andre sociale problemer.

#### Kontakt

##### Center for Børn og Voksne

Telefon: [48 49 00 00](tel:%2048490000 "48 49 00 00")

##### Nordsjællands Misbrugscenter/Misbrugsambulatoriet i Hørsholm

Holmetoften 15, 1. sal, 2970 Hørsholm

Telefon: [51 63 36 58](tel:%2051633658 "51 63 36 58")

##### Helsingør Rusmiddelcenter

Telefon: [49 28 35 80](tel:%2049283580 "49 28 35 80")

[Kvalitetsstandard stofmisbrug](https://www.horsholm.dk/p/Hoersholm Kommune/Boern og voksne/Kvalitetsstandard-Stofmisbrug.pdf "Kvalitetsstandard stofmisbrug")

## Få hjælp og information

[Ring anonymt og gratis til alkolinjen](https://alkohologsamfund.dk/alkolinjen "Ring anonymt og gratis til alkolinjen  ")

[Kontakt Anonyme Alkoholikere](https://anonyme-alkoholikere.dk/ "Kontakt Anonyme Alkoholikere   ")

## Hjælp til børn, hvis forældre drikker for meget

[Pjece: Tal med en voksen](https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Alko/Alkohol-Tal-med-2019.ashx "Pjece: Tal med en voksen  ")

[Ring, skriv eller chat med Alkolinjen for unge (Alkohol og Samfund)](https://alkohologsamfund.dk/alkolinjen-ung "Ring, skriv eller chat med Alkolinjen for unge (Alkohol og Samfund)  ")

[Ring, skriv eller chat med Børnetelefonen (Børns Vilkår)](https://bornetelefonen.dk/ "Ring, skriv eller chat med Børnetelefonen (Børns Vilkår)  ")

## Har din mor eller far et misbrug af stoffer eller alkohol?

Hvis din mor eller far er misbruger, kan du føle dig alene. Men du er ikke alene.

[Læs mere om hjælp og støtte til børn af misbrugere](https://www.horsholm.dk/MOLIRIPAGE/d6f1377f-dff8-42ca-846d-830aec8e0e6e "Læs mere om hjælp og støtte til børn af misbrugere")
