Alt om cykling
Hørsholm Kommune har i foråret 2017 fået gennemført en undersøgelse af, hvor mange skoleelever transporterer sig selv aktivt til og fra skole, hvor mange der bruger cykelhjelm mv. Undersøgelsen omfatter alle 6 skoler. Læs de spændende tal (nyt vindue - pdf).
På både Kokkedal og Rungsted Kyst Stationer findes aflåst cykelparkering. Adgang til cykelparkeringen foregår med Rejsekortet. Tilbuddet er gratis men kræver tilmelding. Tilbuddene er etableret med tilskud fra Region Hovedstadens og Statens Cykelpuljer med det formål at lette kombinationen af cyklen med offentlig transport i det daglige.
Cykling uden alder sætter gang i hjulene på Hørsholm Kommunes plejecentre.
Frivillige eller pårørende kan snuppe en cykeltur med et par skønne ældre borgere på en rickshawcykel. Det kan være en tur rundt i byen, ned på havnen eller en memorytur til den ældres tidligere hjem eller andre steder, der vækker minder. Cykelturen giver mulighed for at komme ud og mærke livet, friheden, årstiderne, bruge sanserne og nyde godt samvær.
Der en el-rickshawcykel på hvert plejecenter, Sophielund, Breelteparken, Louiselund og Margrethelund. Cykelturene bookes i et online bookingsystem efter aftale med den ældre og plejepersonalet.
Har du friske ben?
- så er der brug for frivillige til at cykle de ældre en tur! Du vil blive oplært i at bruge cyklen og bookingsystemet af en frivillig cykelkaptajn, og så er du klar som pilot til at tage et par ældre borgere med på cykeltur.
Du kan melde dig som frivillig ved at oprette dig som pilot på cyklingudenalder.dk (nyt vindue). Her kan du vælge, hvilket plejecenter/centre du ønsker at være tilknyttet. Derefter får kaptajnen for plejecenteret besked og kan kontakte dig omkring oplæring.
Hørsholm Kommune samarbejder med interesserede lokale cyklister gennem et cykelobservatørkorps. Dette korps af engagerede cyklister er sat i verden for at hjælpe med til at gøre Hørsholm til en attraktiv cykelby og skabe de bedst mulige forhold for både små og store cyklister.
Cykelobservatørerne er særligt opmærksomme og interesserede i de lokale cykelforhold. Til dagligt melder observatørerne fejl og mangler på cykelstier til kommunen ved hjælp af "Tip Hørsholm" (nyt vindue) app'en. Derudover afholdes 1 - 2 årlige møder hvor observatørerne bidrager med større og langsigtede visioner for cyklismen.
Vil du være cykelobservatør?
Så tag kontakt til Vej og Park, projektleder Johanne Leth Nielsen, på 48 49 20 50 eller bom-post@horsholm.dk
Hørsholm Kommune har i 2013 udgivet et kort med masser af inspiration til ture ud i det fri. Kortet kan hentes på Hørsholm Bibliotek og i Borgerservice på Hørsholm Rådhus eller downloades herunder.
Cykel- & Trafiksikkerhedsplan 2015 sætter retningen for at fortsætte den positive udvikling inden for både cykling og trafiksikkerhed i Hørsholm Kommune.
10 gode råd
Har du god stil i trafikken?
I Nordsjælland er vi meget glade for alle cyklister, som benytter vores veje og stier. Men vi kan allerbedst lide dem med god stil. Test dig selv.