For dig der gerne vil åbne café eller butik i Hørsholm
Hørsholm er en af Nordsjællands bedste handelsbyer af sin størrelse og har en hyggelig og attraktiv bymidte med en frisk puls i historiske omgivelser. De mange muligheder og aktiviteter i Hørsholm Bymidte bliver både benyttet af kommunens borgere samt det store opland omkring Hørsholm. Handelslivet er varieret, og kulturlivet er aktivt og har gode rammer i Bymidten.
Hørsholms Bymidte er placeret tæt på Helsingørmotorvejen, og der går offentlig transport i form af busser lige til døren. Kystbanen stopper desuden to steder i kommunen – Kokkedal Station og Rungsted Kyst Station. Bymidten ligger tæt op ad store virksomheder med mange ansatte; blandt andet DTU Science Park, Velux og Rosendahl. Der er gratis P-pladser i og omkring Bymidten.
Hvad ønsker borgerne af deres bymidte?
De lokale drømmer blandt andet om flere caféer, gourmetrestauranter, delikatesseforretninger, sociale aktiviteter, en god variation af butikker, et udpluk af små lokale iværksættere og grønne omgivelser. Det viser en analyse bestilt af Bysamarbejdet og udarbejdet af Retail Institute Scandinavia i 2022. Analysen viser også, at lokale borgere i området gerne vil deres by, forstår vigtigheden af at købe lokalt og ønsker at støtte det lokale butiksliv. Desuden viser analysen, at hele 90 % af de adspurgte føler sig trygge i Bymidten.
Hvor må jeg åbne butik, café, restaurant eller take away sted?
Det er målsætningen, at nye butikker, caféer og restauranter hovedsageligt placeres i Hovedgaden og Hørsholm Midtpunkt. Byggesager i Bymidten er politisk prioriteret, og der er derfor en kortere sagsbehandlingstid end øvrige sager.
Gældende lokalplaner for området:
Det er ikke alle steder, det er muligt at etablere butik, café eller restaurant ifølge den gældende lokalplan for området. Det er derfor en god idé at læse lokalplanen for området, inden du underskriver en lejekontrakt. Lokalplaner fastlægger anvendelserne for et bestemt område, herunder også om de må være butikker, restauranter og caféer. For bymidten gælder følgende lokalplaner:
Lokalplan 154 for Bymidten: 154 Hørsholm Bymidte - Lokalplanportal - Hørsholm Kommune
Lokalplan 136 for Midtpunkt mm: 136 Centerområde i Hørsholm Bymidte - Lokalplanportal - Hørsholm Kommune
Vær opmærksom på
Hvis du ønsker at etablere en restaurant eller café, kan der være behov for at ansøge om byggetilladelse. Hvis bygningen tidligere har været indrettet til butik, er der tale om en væsentlig anvendelsesændring at etablere restaurant eller café, hvilket kræver byggetilladelse. Vær samtidig opmærksom på, at der kan være krav til brandsikkerhed, flugtveje, handikap-tilgængelighed, støj, ventilation mv. i bygningen. Du kan læse mere på kommunens byggeriside her.
I Kongevejscenteret er der mulighed for at placere butikker.
Gældende lokalplaner for området:
Det er ikke alle steder, det er muligt at etablere butik, café eller restaurant ifølge den gældende lokalplan for området. Det er derfor en god idé at læse lokalplanen for området, inden du underskriver en lejekontrakt. Lokalplaner fastlægger anvendelserne for et bestemt område, herunder også om de må være butikker, restauranter og caféer. For Kongevejscenteret gælder følgende lokalplan:
Vær opmærksom på
Hvis du ønsker at etablere en restaurant eller café, kan der være behov for at ansøge om byggetilladelse. Hvis bygningen tidligere har været indrettet til butik, er der tale om en væsentlig anvendelsesændring at etablere restaurant eller café, hvilket kræver byggetilladelse. Vær samtidig opmærksom på, at der kan være krav til brandsikkerhed, flugtveje, handikap-tilgængelighed, støj, ventilation mv. i bygningen. Du kan læse mere på kommunens byggeriside her.
I lokalcentre er der hovedsageligt mulighed for at åbne butik og take away sted. Det er dog bestemt af det enkelte lokalcenters lokalplan, hvad der er gældende.
I lokalcentrene Pennehave og Dronninghus er der et udvalg af butikker, herunder også take away steder. Disse lokalcentres identitet ønskes bibeholdt og udviklet, hvilket gør dem til gode placeringer for nye take away steder. Typisk kan et take away sted åbnes i en butik, men du skal være opmærksom den eksisterende lovlige anvendelse af et lokale/ejendom.
Vær opmærksom på
Det er ikke alle steder, det er muligt at etablere butik, café eller restaurant ifølge den gældende lokalplan for området. Det er derfor en god idé at læse lokalplanen for området, inden du underskriver en lejekontrakt. Find den gældende lokalplan for et område her: Forside - Lokalplanportal - Hørsholm Kommune
Hvis du ønsker at etablere en restaurant eller café, kan der være behov for at ansøge om byggetilladelse. Hvis bygningen tidligere har været indrettet til butik, er der tale om en væsentlig anvendelsesændring at etablere restaurant eller café, hvilket kræver byggetilladelse. Vær samtidig opmærksom på, at der kan være krav til brandsikkerhed, flugtveje, handikap-tilgængelighed, støj, ventilation mv. i bygningen. Du kan læse mere på kommunens byggeriside her.
Kontakt os
Hvis du ønsker at spørge til, hvad der gælder for et særligt område/ejendom, kan du rette henvendelse til Byggesagsvagten her.
Sagsbehandlingstid
Byggesager i Bymidten er politisk prioriteret, og der er derfor en kortere sagsbehandlingstid end øvrige sager. Link til sagsbehandlingstider.
Øvrige relevante links
Søger du et af vores attraktive, ledige lejemål i bymidten? Bysamarbejdet har overblikket. Dem kommer du i kontakt med her: Hørsholm Bysamarbejdes hjemmeside.
Se det spændende udbud af butikker og restauranter her.
Hvad gælder for udearealerne i gågaden? Se Hørsholm Kommunes gågaderegulativ her.