Affald ved jul og nytår
I forbindelse med helligdagene kan der være forskydning af tømmedage for beholdere til rest- og madaffald og til genbrug. Beholdere kan blive tømt på en anden ugedag end normalt i uge 52 og uge 1.
Hvis du er tilmeldt kommunens beskedservice, får du direkte besked på SMS eller mail vedrørende den ændrede tømmedag.
Ekstra affald
Hvis du efter jul eller nytår får behov for en ekstra tømning af din beholder til rest- og madaffald, kan du bestille dette på Mit affald.
Du kan også bestille ekstratømning af dine beholdere til genbrug men HUSK, at sorteret pap, plast, papir, glas og metal også kan afleveres på kommunens genbrugsplads. Her kan du også aflevere dit brugte gavepapir som brændbart affald, så det ikke fylder din beholder til restaffald.
Du kan IKKE aflevere rest- eller madaffald på genbrugspladsen.
Hørsholm Kommune ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.