Affaldstømning genoptaget – midlertidige affaldscontainere fjernes
Vores renovatør City Container kan igen gennemføre den normale affaldstømning, da sne- og isglatte veje ikke længere hindrer adgangen.
Det betyder, at de tre midlertidige lokationer med opstillede affaldsbeholdere samt genbrugspladsen på Vandtårnsvej nedlægges fra og med mandag den 9. marts.
Borgerne kan derfor igen benytte deres almindelige affaldsordning ved egen bolig.
Vi takker for borgernes forståelse og samarbejde i perioden med vinterudfordringer.