Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyhed Barnets lov – børn og unge har fået en direkte indgang på kommunens hjemmeside

Barnets lov – børn og unge har fået en direkte indgang på kommunens hjemmeside

Med Barnets Lov skal det være nemt for børn og unge at finde vej til hjælp i kommunen, når der er brug for det. Derfor kan man nu på forsiden af hjemmesiden se en boks med titlen ”Har du brug for hjælp fra en voksen?”

2. april 2024 startede Social- og Boligstyrelsens landsdækkende oplysningskampagne om Barnets Lov. Kampagnen informerer børn og unge om, hvordan de kan få hjælp og vejledning gennem kommunens hjemmeside, hvis de har behov for det.

Nye sider med fokus på udsatte børn og unge 

På Hørsholm Kommunes hjemmeside har børn og unge fået en ny lettilgængelig digital indgang til information om muligheder for hjælp og støtte jf. Barnets Lov. Målgruppen for de nye sider på hjemmesiden er børn og unge i alderen 10-17 år. 

På siderne kan man udover at finde information om, hvordan man som barn eller ung får hjælp, få svar på hvordan det er at kontakte kommunen, der er en ordliste med svære ord, og så kan man læse mere om, hvad ens rettigheder er, og hvad man konkret kan få hjælp til. Formålet med de nye sider er, at børn og unge selv kan finde information om, hvordan de får hjælp hos kommunen, hvis de oplever, at de ikke kan få hjælp andre steder. Materialet er leveret af Social- og Boligstyrelsen, hvorefter det er blevet tilpasset Hørsholm Kommunes hjemmeside. 

Senere i april kommer der plakater ud til skolerne med information om Barnets Lov og om de nye informationer på kommunens hjemmeside. På plakaterne er der QR-koder, så de unge nemt kan komme direkte ind på siden. Der kommer også en besked ud på Aula til hhv. børn, forældre og personale på skolerne.

Læs mere

Har du brug for hjælp fra en voksen?

Hørsholm Kommune
Slotsmarken 13
2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 00 00

Åbningstider på telefon

Genveje