Borgmester Morten Slotved indgiver politianmeldelse mod borger for ærekrænkelser
På kommunalbestyrelsesmødet den 25. august 2026 fremsatte borger i Hørsholm Claus Tjørring en række ærekrænkende udtalelser og beskyldninger mod Hørsholm Kommunes borgmester Morten Slotved.
Påstandene skete i den åbne spørgetid til kommunalbestyrelsesmødet og udsprang af en igangværende myndighedshåndtering af en sag om landzonetilladelse til radarvirksomheden Weibel Scientific.
De ærekrænkende påstande drejer sig om embedsmisbrug, nepotisme og korruption.
Det er alvorlige og usande beskyldninger, der er fremsat uden dokumentation. Formålet med beskyldningerne er at skade borgmesteren, borgmesterembedet og Hørsholm Kommunes troværdighed og omdømme.
Da kommunalbestyrelsesmødet bliver sendt live på kommune-tv og på kommunens facebook-kanal, anses både rammen og den brede publicering desuden som en skærpende omstændighed.
Borgmester Morten Slotved har derfor dd. anmeldt sagen til Nordsjællands Politi med ønske om at der rejses offentlig påtale mod Claus Tjørring for overtrædelse af straffelovens § 267, jf. § 268, nr. 1 og evt. nr. 2.
For yderligere information kontakt
Borgmester Morten Slotved tlf. 24 59 66 77
Kommunaldirektør Morten Winge tlf. 30 70 74 40