---
title: "Brand i skøjtehal slukket"
description: "Om formiddagen tirsdag den 2. juni var der en mindre brand i facaden på skøjtehallen."
date: "2026-06-02"
created: "2026-06-02"
---

[Hjem](https://www.horsholm.dk/)

                    [Nyhed](https://www.horsholm.dk/nyhed)

                [Brand i skøjtehal slukket](https://www.horsholm.dk/nyhed/brand-i-skoejtehal-slukket)

# Brand i skøjtehal slukket

Der opstod tirsdag morgen en mindre facadebrand i den ene skøjtehal (hal 1) i Hørsholm. Branden er nu slukket.

 Branden opstod i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse og var begrænset til et mindre område udvendigt under facadebeklædningen. I forbindelse med slukningsarbejdet er dele af facaden blevet fjernet. De foreløbige vurderinger peger på, at skaderne er begrænsede.

 Skøjtehallen er sommerlukket, så der er ikke offentlig adgang på nuværende tidspunkt.

 Centerchef Per Rygaard fra Hørsholm Kommunes Center for Ejendomme, Faciliteter og Arealer er meget tilfreds med indsatsen:

“Jeg er meget glad for, at vores medarbejdere reagerede hurtigt og fik alarmeret beredskabet. Samtidig var indsatsen både hurtig og effektiv, så branden hurtigt kom under kontrol. Som det ser ud nu, så er skaderne begrænsede, og det er jeg meget tilfreds med” siger centerchef Per Rygaard fra Hørsholm Kommune.
