---
title: "Dialogmøde om kommunens udvikling i byen og i det åbne land"
description: "Invitation til borgere, foreninger og virksomheder"
date: "2024-11-13"
created: "2024-11-13"
---

[Hjem](https://www.horsholm.dk/)

                    [Nyhed](https://www.horsholm.dk/nyhed)

                [Dialogmøde om kommunens udvikling i byen og i det åbne land](https://www.horsholm.dk/nyhed/dialogmoede-om-kommunens-udvikling-i-byen-og-i-det-aabne-land)

# Dialogmøde om kommunens udvikling i byen og i det åbne land

## Invitation til borgere, foreninger og virksomheder

Hørsholm Kommune er i gang med at revidere kommuneplanen og
har særligt fokus på byudvikling, gode betingelser for handelslivet og den grønne
omstilling. I den forbindelse vil politikere og administration gerne høre alle
de gode ideer og input fra borgerne, foreninger og virksomheder m.fl., så disse
kan medtænkes i den nye kommuneplan.

### **Om kommuneplanen**

For en periode på 12 år fastlægger kommuneplanen de
overordnede mål og retningslinjer for kommunens fysiske udvikling og rammer for
lokalplanlægning. Planen udarbejdes på baggrund af planloven og skal vedtages
af kommunalbestyrelsen hvert 4. år.

[Læs vores eksisterende Kommuneplan 2021 her.](https://horsholm.viewer.dkplan.niras.dk/plan/4#/ "Læs vores eksisterende Kommuneplan 2021 her.")

### **Dialogmøde 2. december for borgere, foreninger ogvirksomheder**

Den 2. december kl. 17.00-18.30 på Hørsholm Rådhus i
kantinen inviterer Hørsholm Kommune til dialogmøde om kommuneplanen.

På mødet er det muligt at høre mere om kommuneplanens emner,
stille spørgsmål og indgå i en dialog med politikere og administration om
kommuneplanen.

[Tilmelding til dialogmødet er senest den 29. november 2024 kl. 12.00 via dette link](https://horsholm-borger.nemtilmeld.dk/673/ "Tilmelding til dialogmødet er senest den 29. november 2024 kl. 12.00 via dette link").

Det vil også være muligt at tilgå arrangementet virtuelt via
et link, du får fremsendt inden mødet.

[Tilmelding til webinar er senest den 29. november 2024 kl. 12.00 via dette link.](https://horsholm-borger.nemtilmeld.dk/674/ "Tilmelding til webinar er senest den 29. november 2024 kl. 12.00 via dette link.")

### **Skriftlige input**

[Du kan også indsende dine idéer og input skriftligt via dette link.](https://horsholm.viewer.dkplan.niras.dk/plan/36#/11575 "Du kan også indsende dine idéer og input skriftligt via dette link.")

På siden
vil alle skriftlige idéer og input fremgå, så du kan orientere dig om, hvilke
andre forslag, der er fremsendt. Idéer og input kan indsendes i perioden fra
den 7. november til og med den 9. december 2024.
