---
title: "Glæd dig til sommer - De blomstrende faunastriber vender tilbage"
date: "2025-03-26"
created: "2025-03-26"
---

[Hjem](https://www.horsholm.dk/)

                    [Nyhed](https://www.horsholm.dk/nyhed)

                [Glæd dig til sommer - De blomstrende faunastriber vender tilbage](https://www.horsholm.dk/nyhed/glaed-dig-til-sommer-de-blomstrende-faunastriber-vender-tilbage)

# Glæd dig til sommer - De blomstrende faunastriber vender tilbage

Din
grundejerforening, virksomhed eller landbrugsejendom kan igen i år blive vært
for en farverig faunastribe.

Hørsholm
Kommune tilbyder i samarbejde med Nordsjællands Landboforening gratis
frøblandinger til 10 store jordlod.

Alle
grundejere med store jordlod kan ansøge. Fællesarealer i grundejerforeninger
eller virksomheder er oplagte steder, ligesom landbrugsejendomme naturligvis
også kan deltage.

Årets
faunastribe-blanding indeholder 20-25 hjemmehørende blomstrende urter, som
skaber levesteder og føde for insekter og andre dyr. Blandingen består af både
et- og flerårige arter, så der sikres blomstring fra tidlig sommer til sent
efterår – og gerne mange år frem. Det store udvalg af arter gør, at frøene kan
trives på alle jordtyper, og den alsidige sammensætning styrker biodiversiteten
ved at understøtte insekter, fugle og andre dyr.

Hørsholm
Kommune dækker udgiften til frøblandingen, mens du selv betaler for
maskinstationsarbejdet.

[Læs mere om  Faunastriber i Nordsjælland 2025 og tilmeld dig her.](https://nola.dk/indsatsomraader/natur-biodiversitet/nordsjaellandske-faunastriber/ "Læs mere om  Faunastriber i Nordsjælland 2025 og tilmeld dig her.")

Tilmeldingsfrist:
2. april.

Faunastriberne er bare ét af
mange tiltag, Hørsholm Kommune har igangsat for at højne biodiversiteten i
Hørsholm.

[Læs Hørsholm Kommunes Biodiversitetsstrategi her.](https://www.horsholm.dk/p/Hoersholm Kommune/Politik/Strategier Politikker Planer/biodiversitetsstrategi.pdf "Læs Hørsholm Kommunes Biodiversitetsstrategi her.")
