Hørsholm Kommune åbner ny klimapulje
Hørsholm Kommune åbner nu for ansøgning til en ny klimapulje.
Puljen skal understøtte borgergrupper, foreninger, institutioner og virksomheders arbejde med at 1) øge den grønne omstilling i Hørsholm Kommune og 2) styrke borgernes muligheder for klimahandling.
Der kan søges op til 15.000 kr. pr. aktivitet. Efter afholdelse, skal der indsendes regnskab til kommunen med dokumentation for anvendelsen af de tildelte midler.
Hvem kan søge:
Borgergrupper, foreninger, institutioner og virksomheder.
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om:
Beskrivelse af aktiviteten
Hvordan aktiviteten øger den grønne omstilling i Hørsholm Kommune
Hvordan aktiviteten understøtter borgernes mulighed for klimahandlinger
Hvem aktiviteten henvender sig til, samt hvor mange der vil kunne få glæde af den
Hvornår aktiviteten afvikles. Det er et krav at aktiviteten afvikles i 2026 og at regnskab sendes til Hørsholm Kommune inden 31/12 2026.
Hvor mange penge der søges om. Budget skal vedlægges.
Ansøgningen skal sendes til klimaplan@horsholm.dk og emnet skal være "Ansøgning til klimapuljen".
Da de grønne projekter skal ud og spire i år, vil der være åbent for ansøgninger frem til og med søndag den 26. april. I uge 18 vil Hørsholm Kommune vende retur med svar på hvorvidt der er opnået tilskud til projektet eller ej. Eventuelle restmidler vil kunne søges ved en ekstra uddelingsrunde der åbner 1. juni og lukker den 9.august, med svar om eventuel tildeling i uge 34.
Vi ser frem til at modtage jeres ansøgninger.