---
title: "Hørsholms klimauger inspirerer andre kommuner"
description: "Hørsholm Kommunes klimauger er blevet et stærkt eksempel på, hvordan lokale samarbejder kan engagere borgere i den grønne omstilling."
date: "2026-10-23"
created: "2026-10-23"
---

[Hjem](https://www.horsholm.dk/)

                    [Nyhed](https://www.horsholm.dk/nyhed)

                [Hørsholms klimauger inspirerer andre kommuner](https://www.horsholm.dk/nyhed/hoersholms-klimauger-inspirerer-andre-kommuner)

# Hørsholms klimauger inspirerer andre kommuner

Hørsholm Kommunes klimauger er blevet et stærkt eksempel på, hvordan lokale samarbejder kan engagere borgere i den grønne omstilling.

Hørsholm Kommunes klimauger har udviklet sig til et stærkt eksempel på, hvordan lokale samarbejder kan engagere borgere i den grønne omstilling. Erfaringerne vækker nu interesse i andre kommuner, som efterspørger viden og sparring om konceptet.

Klimaugerne er blevet til i et tæt samarbejde mellem Hørsholm Kommune og Hørsholm Bibliotek. Sammen har de skabt en række aktiviteter og arrangementer, der gør klimadagsordenen nærværende og relevant for både børn og voksne.

Gennem de seneste år har klimaugerne via kommunens klimakoordinator, Liv Andersson Kihl, samlet borgere, skoler og dagtilbud, om fælles oplevelser og læring om klima, natur og bæredygtighed. Samarbejdet har vist, hvordan eksisterende lokale netværk og fællesskaber kan bruges aktivt til at styrke klimaindsatsen.

Konceptet har været så vellykket, at andre kommuner nu henvender sig for at høre mere om erfaringerne fra Hørsholm. Interessen understreger, at lokale partnerskaber kan være en effektiv måde at skabe engagement og handling på i arbejdet med den grønne omstilling.

Klimaugerne er en del af Hørsholm Kommunes arbejde med at omsætte klimaplanens mål til konkrete aktiviteter, der involverer borgere og lokalsamfund i fælles løsninger.

## Læs hele artiklen hos Gate 21:

 https://gate21.dk/klimaplaner/lokale-samarbejder-faar-hoersholms-klimaindsats-til-at-raekke-laengere/
