---
title: "Kom og vær med, når julelysene tændes i Hørsholm"
description: "Fredag den 13. november bliver der skruet op for julestemningen i Hørsholm, når byens juletræ og den helt nye julebelysning tændes."
date: "2026-11-11"
created: "2026-11-11"
---

[Hjem](https://www.horsholm.dk/)

                    [Nyhed](https://www.horsholm.dk/nyhed)

                [Kom og vær med, når julelysene tændes i Hørsholm](https://www.horsholm.dk/nyhed/kom-og-vaer-med-naar-julelysene-taendes-i-hoersholm)

# Kom og vær med, når julelysene tændes i Hørsholm

Fredag den 13. november bliver der skruet op for julestemningen i Hørsholm, når byens juletræ og den helt nye julebelysning tændes.

Alle er inviteret til en hyggelig eftermiddag med julemusik, julegodter og masser af julestemning.

Festlighederne begynder kl. 15.30 på Torvet, hvor der vil være julemusik og mulighed for at købe æbleskiver, gløgg, kaffe og varm kakao.

Kl. 16.00 deler Kringlebageren gratis juleboller ud til børnene, og kl. 16.30 tænder borgmester Morten Slotved julelysene sammen med julemanden og byens børn.

I år kan alle glæde sig til helt ny julebelysning, som vil pynte i gågaden, på Torvet og omkring Hørsholm Midtpunkt.

Efter lystændingen deler julemanden slikposer ud til børnene, mens Mörkes duo sørger for julemusikken.

Arrangementet er et samarbejde mellem Hørsholm Gågade, Hørsholm Midtpunkt og Bysamarbejdet.

![](https://www.horsholm.dk/i/MOLIRIMEDIA/520c2535-5657-4263-8c1f-e1df6c7839c5?width=800)
