---
title: "Kom til klimauge i Hørsholm i uge 17"
description: "For første gang nogensinde inviterer Hørsholm Kommune til en klimauge fyldt med spændende klimaaktiviteter for børn og voksne."
date: "2025-04-10"
created: "2025-04-10"
---

[Hjem](https://www.horsholm.dk/)

                    [Nyhed](https://www.horsholm.dk/nyhed)

                [Kom til klimauge i Hørsholm i uge 17](https://www.horsholm.dk/nyhed/kom-til-klimauge-i-hoersholm-i-uge-17)

# Kom til klimauge i Hørsholm i uge 17

![](https://www.horsholm.dk/i/MOLIRIMEDIA/e72fe127-9278-4acb-8b96-08dd77ca345a?width=800) I uge 17 fra tirsdag den 22/4 - lørdag den 26/4 slår
Kulturhus Trommen og Hørsholm Bibliotek dørene op for et spændende program med klimaaktiviteter
målrettet både børn og voksne.

**Klimaaktiviteter igennem hele ugen**

En del af arrangementerne er målrettet daginstitutioner og
skoleklasser. Her skal børnene lære om affaldssortering og hverdagsklimahandlinger
gennem teaterstykker for børnehavebørn og indskolingen samt en klimadokumentar
for mellemtrinnet og udskolingen.

Derudover er der et væld af aktiviteter
rettet mod børnefamilier, unge og voksne. Programmet byder bl.a. på foredrag om
grønne madvaner med kok og medstifter af Aarstiderne Søren Ejlersen, tøjbyttedag
samt kreabixworkshop med børnekendissen Emma fra Ramasjang på DR.

Stort set alle aktiviteterne er gratis, men de fleste kræver tilmelding.

**Program for klimaugen**

Tirsdag 22/4:

•    Dokumentarfilm for skolerne: 2040

•    Foredrag med journalist Rasmus Thirup med indledning af Marcus Guldager (A)

Onsdag 23/4:

•    Klimadokumentar for skolerne: 2040

•    Foredrag med kok Søren Ejlersen med indledning af borgmester Morten Slotved (C)

•    Dokumentarfilm 10 Billion mouths

•    Grøn middag i Trommens Spisested

•    Klimaorkesteret giver koncert

Torsdag 24/4:

•    Børneteater for dagtilbud: Skrot og Tutti

•    Klimadokumentar for skolerne: 2040

•    Naturtur for børnefamilier med Danmarks Naturfredningsforening

Fredag 25/4:

•    Børneteater for skolerne: Lods Hans

Lørdag 26/4:

•    Workshop om visible mending

•    Kreabix for børn med Emma fra Ramasjang

•    Tøjbyttedag i Trommen

•    Børnebio

Man kan læse mere og tilmelde sig ved at følge dette link: http://www.biblioteket.horsholm.dk/arrangementer

**Klimahandlingsplan**

I 2023 fik Hørsholm Kommune sin første klimahandlingsplan. I
den forpligter kommunen sig til at sænke CO2-niveauet med 75% i 2030
(sammenlignet med 2019), være CO2-neutral i 2045 og en klimarobust
kommune i 2050. For at nå disse mål arbejder kommunen med flere indsatser såsom
en grønnere indkøbs- og udbudspolitik, en ny klimatilpasningsplan, et øget
antal elbiler i den kommunale drift samt en omfattende separatkloakering.

Men kommunens tiltag kan ikke stå alene. Hvis Hørsholm
Kommune skal nå sine klimamål, kræver det også et engagement og ansvar fra
borgerne. Med klimaugen ønsker Hørsholm netop at inspirere borgeren, så de får lysten
til selv at skabe en grønnere hverdag. Til glæde for dem selv, deres medborgere
og de kommende generationer.

Læs mere om Hørsholm Kommunes [Klimahandlingsplan](https://horsholm.viewer.dkplan.niras.dk/plan/11#/ "Klimahandlingsplan")
