Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyhed Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om takststigning på affaldshåndtering den 30. oktober

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om takststigning på affaldshåndtering den 30. oktober

Ny lov om selskabsgørelse samt stigende udgifter til behandling af affald ligger bag behov for ændrede takster

Kommunalbestyrelsen skal tage beslutning om at øge taksterne på affald i 2024 og 2025. Baggrunden for takststigningen er todelt. Dels stiger taksten pr. ton affald helt generelt på grund af stigende priser til behandling af bl.a. madaffald. Dels har bestyrelsen i Norfors besluttet at forcere afskrivningerne på Usserødværket, hvilket udgør den største takststigning. De forcerede afskrivninger er et resultat af lov nr. 745/2023 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven, som siger, at affaldssektoren skal selskabsgøres. Med beslutningen nedbringes gælden i den del af selskabet, som vedrører affaldsområdet. Eftersom ejerkommunerne hæfter for gælden, er takststigningen en nødvendighed for at der ikke på et senere tidspunkt kommer en udgift, som kommunerne ville skulle dække over skatten.

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om takststigningen den 30. oktober 2023. Stigningerne i taksterne vedr. forcerede afskrivninger vil være midlertidige, da affaldsdelens gæld vil være nedskrevet i 2025.


Du kan læse yderligere her på Norfors hjemmeside: Ekstraordinært affaldsgebyr opkræves hos Norfors ejerkommuner - Norfors.

Hørsholm Kommune
Slotsmarken 13
2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 00 00

Åbningstider på telefon

Genveje