Vejdirektoratet informerer om midlertidig lukning af motorvejstilkørsel
Tilkørsel til Helsingørmotorvejen syd for Hørsholm spærres i nordgående retning.
PRESSEMEDDELELSE FRA VEJDIREKTORATET 29. MAJ 2025
Vejdirektoratet er i gang med at etablere en støjskærm langs Helsingørmotorvejen ved Brådebæk. I den forbindelse spærres rampetilkørsel 10 til Helsingørmotorvejen fra Hørsholm Syd i nordgående retning. Det sker fra d. 2. juni kl. 19.
I forbindelse med etablering af støjskærm på rampen har Vejdirektoratets entreprenør behov for at spærre tilkørsel 10 fra Hørsholm Syd til Helsingørmotorvejen i nordgående retning. Spærringen gælder fra d. 2. juni kl. 19 til d. 19. juli kl. 05.
Bilister der skal passere under spærringsperioden i nordgående retning, kan køre ad rute 229 Hørsholm Kongevej i retning mod Hørsholm.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Læs mere på trafikinfo. dk
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanter.