Kontakt os på telefon 24 94 74 08 eller via e-mail:

familiehuset-raadgivning@horsholm.dk

Alle forældre oplever engang imellem, at det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen – særligt i disse tider, hvor børn og forældre oplever en hel anden hverdag, end alle er vant til.

Hørsholm Kommune har oprettet et gratis tilbud om rådgivning, hvor du kan være anonym. I den anonyme telefonrådgivning kan du som forældre drøfte store og små udfordringer - coronarelateret eller ej – med en professionel terapeut eller psykolog. Vi tilbyder fx sparring om:

  • Børneopdragelse.
  • Konflikter i familien.
  • Balance mellem arbejde, familieliv og krav fra skolen.
  • Håndtering af hverdagen.
  • Samarbejde om dit barn.
  • Dit barns trivsel og udvikling.
  • Og meget mere.

Du kan ringe, sms’e eller skrive til os for at aftale en tid til en samtale på alle hverdage mellem kl. 9:00 og 14:00. Du kan også ringe eller skrive udenfor dette tidsrum, og så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Når du har booket en samtale, vil en af vores medarbejdere ringe dig op på det aftalte tidspunkt. En telefonrådgivning kan vare op til en time – alt efter behov. Dit telefonnummer eller din e-mail bliver kun brugt til at lave aftaler med dig. De bliver ikke gemt.

Telefonrådgivningen holder åbent i dagene op til påske. Vi glæder os til at høre fra dig.